Fredag aften dansk tid er flere amerikanske aktier blodrøde.
De tre store aktieindekser S&P 500, Dow Jones og Nasdaq er således i skrivende stund faldet med henholdsvis 2,13, 1,87 og 2,85 procent.
De amerikanske aktier har været under særligt stort pres de seneste dage.
Onsdag faldt eksempelvis det teknologi-tunge Nasdaq med hele 4,5 procent.
Skuffende detailhandel
Den amerikanske detailkæde Ross Stores kom torsdag med et skuffende regnskab for andet kvartal.
Regnskabet levede ikke op til forventningerne, og derfor er selskabet faldet 23,9 procent efter markedet åbnede.
Andet kvartals skuffende regnskab har fået kæden til at sænke forventningerne til regnskabsåret 2022/23.
Ross Stores er ikke den eneste amerikanske detailkæde, som leverer skuffende regnskaber for tiden.
Tidligere på ugen var det de de to store supermarkedskæder Walmart og Target, der kom med dårlige regnskaber. Også her kvitterede investorerne med at sende de to giganter ned.
Target faldt eksempelvis med hele 27 procent onsdag.