Annonce:
Annonce:

Ansatte får over 4.000 kroner ekstra

Ansatte skal betale mindre til pensionen, og det kan udløse et betydeligt ekstra beløb, siger privatøkonom

Har man en årsløn på 600.000 kroner, kan man se frem til at få udbetalt knap 6.900 kroner ekstra om året. Det sker blandt andet, fordi de ansatte med den nye overenskomst skal betale mindre ind til pensionen. Til gengæld skal arbejdsgiveren indbetale mere. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Har man en årsløn på 600.000 kroner, kan man se frem til at få udbetalt knap 6.900 kroner ekstra om året. Det sker blandt andet, fordi de ansatte med den nye overenskomst skal betale mindre ind til pensionen. Til gengæld skal arbejdsgiveren indbetale mere. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Godt og vel 4.500 kroner. Det er, hvad man kan forvente at få udbetalt ekstra hvert år, hvis man har en årsløn på 400.000 kroner.

Det viser en beregning, som pensionsselskabet PFA har foretaget for Ritzau.

Den overenskomst, som industriens parter blev enige om søndag, betyder nemlig blandt andet, at pensionsindbetalingen skal ændres.

Her skal arbejdsgiverne fremover indbetale 10 procent og medarbejderne 2 procent.

I dag betaler arbejdsgiveren 8 procent og medarbejderen 4 procent.

Med en årsløn på 400.000 betyder det, at man får udbetalt 4.585 kroner ekstra årligt, hvis man som ansat er en del af overenskomsten. Det svarer til cirka 380 kroner om måneden.

For nogle vil det være et betydeligt beløb, vurderer privatøkonom Camilla Schjølin Poulsen fra PFA.

Annonce:

- Vi står i en situation, hvor mange familier har svært ved at få budgettet til at hænge sammen, fordi deres udgifter til el, energi, benzin og fødevarer er steget meget, siger hun.

- Så for nogle er det en kærkommen lejlighed til at få lidt ekstra penge ind hver måned.

Beregningen fra PFA viser også, at man alternativt har mulighed for at sætte 667 kroner ekstra ind på pensionsopsparingen hver måned.

I et andet eksempel har PFA regnet på, hvor meget ekstra man vil kunne få udbetalt med en årsløn på 600.000 kroner.

Her vil der være tale om 6.878 kroner ekstra hvert år. Alternativt kan der indsættes 1.000 kroner til pension om måneden.

Ved begge løneksempler er der fratrukket 8 procent i AM-bidrag og en bundskat på 37,7 procent.

Camilla Schjølin Poulsen vurderer, at en del danskere vil vælge at sætte pengene ind på pensionen.

- Vi kan se, at danskerne har over 1.000 milliarder kroner stående kontant. Det siger noget om, at mange familier har en meget stor økonomisk buffer, siger hun.

Annonce:

Forliget giver en lønstigning på mindst 4 procent over de 2 år, som overenskomstperioden varer.

Det skal blandt andet ske ved, at den ansatte indbetaler 2 procent mindre til sin pension.

Det er et positivt tiltag, mener Camilla Schjølin Poulsen.

- Jeg tror, at parterne har tænkt, at det giver en god balance mellem at kunne holde fast i det robuste danske pensionssystem og give noget fleksibilitet for den enkelte til at vurdere, om det er vigtigt at få udbetalt pengene nu eller prioritere at have større økonomisk frihed senere i livet, siger hun.

Privatøkonomen vurderer desuden, at en lønstigning på dette niveau ikke vil puste til inflationen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: