Bach Gruppen: Vil beholde skandaletårn

Bach Gruppen regner for nuværende med at beholde højhuset Njals Tårn på Amager, efter at tidligere køber har trukket sig

Martin Rasmussen (tv.) og direktør Lene Christensen (th.) foran Bach Gruppens hovedkvarter i Viborg. Foto:  Joachim Ladefoged
Martin Rasmussen (tv.) og direktør Lene Christensen (th.) foran Bach Gruppens hovedkvarter i Viborg. Foto: Joachim Ladefoged
Følg Erhverv

Ved du noget? Skriv til Ekstra Bladets journalist på mr@eb.dk. Henvendelser behandles fortroligt.

Nu da den svenske ejendomsgigant Heimstaden har trukket sig fra kontrakten med entreprenøren Bach Gruppen om at købe Njals Tårn på Amager, vil Viborg-selskabet i stedet udleje det selv.

Før det kan ske, skal huset på knap 90 meter dog først erklæres lovligt efter afsløring af groft byggefusk med især bygningens fundament.

'Fokus er på at få godkendt færdiggørelsen af Njals Tårn og dermed afsluttet et fuldt ud dokumenteret, sikkert og fantastisk byggeri.

'Efter at vi i juli 2021 med Heimstaden besluttede at annullere købsaftalen, har vi fået henvendelser fra andre, der viste interesse for at købe Njals Tårn, men som det er lige nu, ønsker vi at beholde det med henblik på udlejning,' skriver Martin Rasmussen, direktør i Bach Gruppen i en mail via PR-bureauet Geelmuyden Kiese.

Artiklen fortsætter under billedet.

Njals Tårn er i gang med at blive forstærket, efter beton brugt til fundamentet og søjlerne op gennem højhuset er fundet at være alt for svag. Foto: Tariq Mikkel Khan
Njals Tårn er i gang med at blive forstærket, efter beton brugt til fundamentet og søjlerne op gennem højhuset er fundet at være alt for svag. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Nej tak
Heimstaden har allerede overtaget flere bygninger fra Bach Gruppen på den store grund på Njalsgade, hvor beboere i blandt andet Berlingske har klaget over problemer med byggeriet.

Samtidig har Ekstra Bladet kunnet fortælle, at ulovlig beton er spredt ud i andre bygninger på grunden. Blandt andet fordi et betonværk opstillet på byggepladsen, siden byggeriet på Njalsgade-grunden startede, ikke havde den lovpligtige certificering.

Hvad der førte til, at Heimstaden ikke ønskede at overtage højhuset, som de ellers havde kontrakt på, ønskede ejendomsgiganten ikke at kommentere mandag.

'Det er korrekt, at Heimstaden og Bach Gruppen er blevet enige om at ophæve købet i overensstemmelse med bestemmelser i aftalegrundlaget om forsinkelse.

'Derudover har vi ikke mulighed for at kommentere sagen, men henviser til Bach Gruppen for yderligere spørgsmål,' skrev Christian Dreyer, kommunikationschef i Heimstaden, i en mail.

Holder stadig
Også den store ejendomsinvestor Nuveen har indgået aftale med Bach Gruppen om at købe flere af deres byggerier, der er undervejs på Njalsgadegrunden.

Ekstra Bladet kunne for et år siden afsløre, at Bach Gruppen også har brugt ulovlig beton til bygninger, som de er gået i gang med at opføre efter højhuset.

Denne kontrakt er ifølge Bach Gruppen intakt.

Viborg-selskabet solgte sidste efterår cirka halvdelen af den dyrebare byggegrund på Njalsgade til udvikleren Domis. Salget har dog ingen sammenhæng med, at kontrakten med Heimstaden blev annulleret, skriver Martin Rasmussen.

'Nej, der er ikke nogen sammenhæng.'

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+