Bagmandspolitiet bløder medarbejdere: - Voldsomt

Bagmandspolitiet mister lige nu medarbejdere til blandt andet den finansielle verden. Tillidsrepræsentant er bekymret

I dag holder SØIK til i disse bygninger, men planen er, at politienheden skal flyttes til Glostrup. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
I dag holder SØIK til i disse bygninger, men planen er, at politienheden skal flyttes til Glostrup. Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix
Følg Erhverv

Ved du noget? Kontakt journalisten direkte her.

Midt i en tid med store økonomiske skandaler som udbytteskandalen i Skattestyrelsen og Danske Bank-skandalen er der gang i en åreladning hos den myndighed, der reelt skal sikre opklaringen af økonomisk svindel: Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). I daglig tale Bagmandspolitiet.

Således beretter Politiforbundets medlemsblad Dansk Politi, at der siden 1. januar 2019 er ansat 57 politibetjente i enheden, mens 35 personer i samme periode har sagt op.

Over for Ekstra Bladet opsummerer Klaus Jensen, der ud over at være efterforsker også er tillidsrepræsentant for politipersonalet i SØIK:

- Hvis vi bliver ved med at bløde folk, er jeg bange for at det på et tidspunkt går galt, siger han.

- De 35 ser voldsomt ud, og det er også voldsomt. Og årene forud var ikke bedre.

Bliver ikke lettere
Gennem de seneste år er den ene større sag efter den anden dukket op om økonomisk kriminalitet og oftest sager med tråde til udlandet. Således er det SØIK, der står bag efterforskningen af den såkaldte udbytte-sag, hvor udenlandske pengefolk har snydt den danske stat for mere end ni milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sanjay Shah er hovedmistænkt i udbyttesagen. Privatfoto
Sanjay Shah er hovedmistænkt i udbyttesagen. Privatfoto
 

Det er også politienheden, der aktuelt efterforsker Scanleasing. Og det var SØIK, der stod bag efterforskningen af Lars Nørholt, der sidste år fik stadfæstet sin dom på syv års fængsel for svindel i forbindelse med selskabet Hesalight.

- Den tunge økonomiske kriminalitet bliver ikke lettere at efterforske. Tværtimod. Mange af sagerne er komplekse og stiller store krav til kvaliteten af efterforskningen og ikke mindst til de politifolk, der efterforsker dem. Det bliver kun sværere. Alt har med udlandet at gøre i dag, og ofte foregår efterforskningerne i flere lande samtidig og med involvering af både dansk politi og udenlandske myndigheder:

Tab af kompetencer
- Det kræver kvalitet og betydelige kompetencer hos de politifolk, der står med sagerne, og ikke mindst en meget stor grad af social forståelse og evner til at samarbejde på tværs af de forskellige kulturer. Både efterforskning i udlandet, men også efterforskning herfra, hvor udenlandske myndigheder kontakter os for at få hjælp, siger Klaus Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Scanleasing er under efterforskning af Bagmandspolitiet, efter selskabet blev erklæret konkurs som følge af regnskabs-rod. Arkivfoto: Ernst van Norde
Scanleasing er under efterforskning af Bagmandspolitiet, efter selskabet blev erklæret konkurs som følge af regnskabs-rod. Arkivfoto: Ernst van Norde
 

- Det er erfaring og kompetencer, der oparbejdes over år. Dybe rødder i den brede befolkning har gjort, at det er noget, dansk politi er rigtig gode til. En ting er, at man skal kunne tale flere sprog, men det er også vigtigt at pege på den erfaring, som man opbygger gennem tiden. Det er af samme grund ofte betydelige kompetencer, der går tabt, når vi mister dygtige kollegaer.

Han peger på, at det ikke stopper:

- Behovet for politifolk, der kan efterforske de tunge økonomiske sager, vil altid være her. Det kan godt være, at de store sager, vi hører om i dag, bliver afsluttet, men jeg kan garantere, at der kommer nye til.

Kan blive udfordrende
Fremadrettet skal SØIK flytte fra adressen ved Vesterport Station til Ejby nær Glostrup. Klaus Jensen peger på, at netop SØIK har et tæt samarbejde med advokater og revisionshuse, der ligger i det centrale København. Dermed er der risiko for, at det samarbejde bliver mere besværligt, når enheden flyttes ud af byen.

- Det kan det godt blive udfordrende, når vi placeres i Ejby, siger han.

Nok bliver folk ikke politibetjente på grund af lønnen, argumenterer Klaus Jensen, men han slår samtidig fast:

- Det er væsentligt for politifolk - som for alle andre lønmodtagere - at de rammer, der stilles op omkring ens arbejde, hænger sammen. Både de arbejdsmæssige, og de økonomiske. Specielt fremadrettet, hvis man stilles i en situation, hvor der skal træffes et valg om, hvorvidt man skal blive i politiet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Nørholt blev dømt i sagen om Hesalight. Arkivfoto: Carsten Bundgaard
Lars Nørholt blev dømt i sagen om Hesalight. Arkivfoto: Carsten Bundgaard
 

- Blandt andet tager bankerne virkelig mange af vores kolleger. Samfundet er begyndt at stille krav til bankerne, og politiet leverer gode medarbejdere. Det er folk, som er vant til at arbejde og til at tage beslutninger. Det kan vi mærke trækker.

- Ingen bliver politibetjente grundet lønnen, men hvis der er usikkerhed om fremtiden, og arbejdsmiljøet ikke er optimalt, så er det selvfølgelig sværere at holde på gode folk.

Konkret står SØIK til at blive en del af en ny enhed kaldet NSK - National Efterforskningsenhed. Samtidig er der lagt op til, at der i højere grad også skal være andre faggrupper end betjente til at efterforske økonomisk kriminalitet. Men det står ikke klart, og det er især usikkerheden, der får tillidsrepræsentanten til at stå frem.

Intet hørt
- Det sender uheldige signaler ned gennem rækkerne til de kollegaer, der skal beslutte karrierevej inden for politiet. Hvis politiets ledelse ønsker at højere lønnede civilt uddannede medarbejdere i fremtiden skal overtage politiets arbejde og måske også uddannelsesmæssigt prioriteres foran politipersonalet, så er det klart, at politifolkene måske søger andre veje end den efterforskningsmæssige. Vi har nok hørt om de nye idéer, men jeg er frygter, at man igen ikke tænkt tingene nok igennem, og at prisen for dansk politi og dermed også for samfundet kan ende med at blive høj.

- Vi har ikke hørt, hvorfor man gør disse ting, andet end at det er et politisk ønske, og så er det svært at finde ud af, om det bliver godt eller skidt. Hvis vi fik en forklaring, ville det nok måske være lettere at acceptere.

- Vi vil bare gerne holde på de folk, vi har, og vi vil gerne udvikle videre på dem bl.a. gennem mere efteruddannelse. Og der ser jeg en udfordring. NSK er en ukendt faktor, så vi ved ikke, om det bliver godt eller skidt. Men hvis det ikke bliver godt, frygter jeg, at vi mister flere kolleger.

Politidirektør deler bekymring
Også afgående chefpolitiinespektør i SØIK Thomas Anderskov deler nogle af de bekymringer, som Klaus Jensen fremsætter. Det fortæller han til Fagbladet Dansk Politi.

SØIK har i dag skærmede ressourcer til løntillæg og videreuddannelse, men han frygter, at det snart er slut.

- Tiderne med skærmede ressourcer til SØIK er sandsynligvis forbi, når vi bliver en del af NSK. Men der er ingen tvivl om, at løndannelse fortsat vil være et vigtigt parameter i rekrutteringen og fastholdelsen af specialister inden for økonomisk kriminalitet. Dansk politi vil aldrig – og skal heller ikke i min optik – være lønførende. Vi kommer aldrig til at matche det private arbejdsmarked, men vi skal fortsat prioritere at kunne honorere dem, der er i dansk politi, for at gøre en forskel, og som konstant dygtiggør sig, ellers vil vi i stigende grad miste dem til den finansielle sektor, hvor vores specialisters viden og kunnen er meget attraktiv, siger Thomas Anderskov.

Flere kilder peger på, at blandt andre Danske Bank og Nordea rekrutterer fra enheden.

I et skriftligt svar lyder det fra Nordeas presseafdeling:

'Vi har ikke en rekrutteringsstrategi, der målretter sig specifikke arbejdspladser. Men de seneste års øgede regulering af sektoren har givet os flere opgaver, som vedrører sig compliance. Det er meget forskellige opgaver, det drejer sig om, hvorfor vi også har brug for en bred vifte af specialistkompetencer.'

Danske Bank ønsker ikke at kommentere sagen. Ekstra Bladet har desuden henvendt sig til ledelsen i SØIK samt Justitsministeriet for at få en kommentar. De er ikke vendt tilbage i skrivende stund.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter