Bankbryllup kan fejres i det nordjyske

Vejen er banet for en fusion mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank

Aktionærerne i Nørresundby Bank har sagt ja til ægteskab med Nordjyske Bank. 98,2 procent af aktionærerne har godkendt Nordjyske Banks købstilbud. Det oplyser Nørresundby Bank i en meddelelse til fondsbørsen.

På forhånd havde bankerne oplyst til fondsbørsen, at en foreløbig optælling viser, at mere end 90 procent af aktiekapitalen i banken havde accepteret købstilbuddet fra Nordjyske Bank.

En betingelse for, at Nordjyske Bank vil gifte sig med Nørresundby Bank er ligeberettigelse. Derfor skulle reglerne om aktionærernes brug af stemmeret ændres, så hver aktie giver en stemme.

Forslaget om ændring af af stemmeretsbegrænsningen blev vedtaget med overvældende majoritet, idet 99,46 procent af den repræsenterede kapital og 98,62 procent af stemmerne stemte for forslaget.

Ændringen er dog betinget af Nordjyske Banks gennemførelse af købstilbuddet.

De to fusionerende banker ventes at vedtage den endelige fusion på deres respektive generalforsamlinger den 31. marts.

Seneste nyt

En del gerningsmænd synes at gå fri

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.