Det er en fest at være aktionær i landets største banker.

Seks af de ti største pengeinstitutter leverede rekordstore overskud i 2016, og hvor bankerne for år tilbage gemte indtjeningen på kistebunden, bliver aktionærerne nu forkælet mere end nogensinde før.

Det skriver Jylland-Postens erhvervsmedie, Finans.

Finans' beregninger viser, at de ti største banker tilsammen står til at forkæle aktionærerne for 27,5 milliarder kroner på baggrund af 2016-resultaterne.

Aldrig før har bankerne brugt så mange penge på at udbetale udbytter og tilbagekøbe aktier.

Forkælelsen af aktionærerne sker, samtidig med at mange kunder oplever, at bidragssatser på boliglån stiger, og at nye gebyrer dukker op for eksempel for at bruge sin netbank.

Forbrugernes organisation er stærkt utilfreds med, at bankerne belønner aktionærerne frem for kunderne.

- Bankerne skruede op for gebyrerne, fordi de skulle bruge kapital til at blive mere solide og leve op til lovgivningen. Det var til at forstå, fordi det også er i kundernes interesse, at bankerne kan stå igennem en ny krise.

- Men nu kan man så se, at pengene fosser ud til aktionærerne. Og det provokerer mange kunder, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Alene landets største bank, Danske Bank, vil bruge 19 milliarder kroner på udbytte og aktietilbagekøb, men bestyrelsesformand Ole Andersen afviser, at der er et problem.

Han insisterer på, at det er til kundernes fordel, at banken lever op til investorernes forventninger.

- Aktionærerne skal jo have et afkast for at stille kapital til rådighed for os. De ser gerne, at de både får en løbende værdistigning og et løbende afkast. Hvis vi ikke leverer et fornuftigt afkast, sælger de aktierne og investerer i noget andet, siger han.