Det har aldrig været dyrere at anskaffe sig en Bitcoin.
Kryptovalutaen har onsdag nået en rekordhøj kurs på hele 66.443,85 amerikanske dollars, svarende til 424.177,54 danske kroner, for én enkelt Bitcoin.
Det skriver CNBC.
Bitcoin har oplevet store udsving siden den senest satte rekord i midten af april på dengang 64.899 dollars, hvorefter den blev mere end halveret allerede i juli med en 'beskeden' kurs på 29.793 dollars.
Den markante udvikling kommer dagen efter, at kapitalforvalteren ProShares har fået lov til at lancere en bitcoin-ETF.