Blodrød dag for danske aktier

Mandag bløder de danske aktier massivt

Følg Erhverv

Det danske eliteindeks er mandag i frit fald.

Hele 3,5 procent er c25-indekset således nede med i skrivende stund.

Virksomhederne med de største kursfald er GN Store Nord og Bavarian Nordic, begge med tab på over syv procent.

Virksomheden med det mindste tab er Danske Bank. De har således 'kun' tabt 1,3 procent indtil videre.

23. november oplevede c25-indekset sit hidtil største fald i 2021 samt det største fald siden første corona-nedlukning i marts 2020.

Her faldt det således med 3,2 procent.

Med det foreløbige fald på 3,5 procent skal vi helt tilbage til foråret sidste år for at se et lignende niveau på det danske marked.

Derfor sker det
Ifølge chefstrateg i PFA Tine Choi Danielsen er der flere årsager til dagens fald.

- Helt grundlæggende er det først og fremmest renteudsigterne, som er med til at sende en sur stemning ud over aktiemarkederne, fortæller Tine Choi Danielsen til Ekstra Bladet.

Hun tilføjer, at især det danske marked er hårdt ramt, fordi det generelt består af defensive, stabile aktier.

Også et kommende møde om renter i USA's centralbank onsdag skaber uro.

- Indtil videre peger spekulationer og udtalelser i retning af, at de måske kan stramme mere, end hvad der er meldt ud indtil videre, altså at der kan komme fire renteforhøjelser i stedet for tre.

- Mødet på onsdag skulle meget gerne afføde mere transparens om, hvad de har tænkt sig at gøre, og enhver af- eller bekræftelse ville blive taget imod med kyshånd på markederne, siger Tine Choi Danielsen.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Chefstrateg i PFA Tine Choi Danielsen. Pressefoto
Chefstrateg i PFA Tine Choi Danielsen. Pressefoto
 

Uro og spænding på markedet
Konflikten mellem Ukraine og Rusland spiller også en rolle i dagens kursfald, men den er ikke bærende for tendensen, vurderer eksperten.

Og så er der de amerikanske virksomhedernes regnskaber, som enten allerede er offentliggjort eller er lige på trapperne.

- De skaber også stor spænding på markedet, siger Tine Choi Danielsen.

Hun tilføjer, at den blodrøde tendens, vi ser i dag, er stort set global.

- Der kom mange nye investorer til i 2020 og 2021. Hvilket råd vil du give dem?

- Udsving er ikke overraskende, når man har været med i en årrække. Vi ved, at markederne svinger, og typisk i takt med hvad centralbankerne melder ud.

- Men vi er stadig i et opsving, og når man ser på året, forventer vi opdrift i aktiemarkederne. Så investorer bør holde sig til deres strategi. Det eneste, de får ud af at sælge, er et potentielt tab og færre penge at investere for, siger Tine Choi Danielsen.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+