Annonce:
Annonce:

Boligejere omlægger lån for 191 milliarder kroner

Stigende renter har fået flere boligejere til at omlægge deres lån for at kunne reducere restgæld, viser tal

De stigende renter har fået flere boligejere til at lægge deres lån om, oplyser Finans Danmark. (Arkivfoto). Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
De stigende renter har fået flere boligejere til at lægge deres lån om, oplyser Finans Danmark. (Arkivfoto). Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

I årets første seks måneder har en del af boligejerne valgt at omlægge deres lån for at kunne skære en luns af deres restgæld væk.

Det skriver interesseorganisationen Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Boligejerne har lånt 275 milliarder kroner i realkreditinstitutterne indtil videre i år. Af disse har 191 milliarder kroner været lånt til omlægning af lån.

I alt har realkreditinstitutterne lånt 396 milliarder kroner ud i perioden.

- Vi har i årets første seks måneder set en usædvanlig stor interesse for at optage realkreditlån.

- Det skyldes boligejernes ønske om at omlægge deres lån, siger Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Annonce:

Siden begyndelsen af året er renterne steget. Det har åbnet muligheden for, at boligejere med et fastforrentet lån har kunnet skære op imod 30 procent af deres retsgæld.

Den mulighed er der mange, som har gjort brug af indtil videre i år, bemærker direktøren fra Finans Danmark.

- Vi skal tilbage til 2019 for at finde et halvår med flere omlægninger end i dag, siger Peter Jayaswal.

I 2019 omlagde mange boligejere deres boliglån på grund af historisk lave renter.

- Dengang kunne boligejerne sikre sig en lavere månedlig ydelse, samtidig med at de var garderet mod fremtidige stigende renter, hvis de tog et fastforrentet lån, siger Peter Jayaswal.

Selv om boligejerne omlægger lån i stor stil, så er der færre, som optager lån til at købe ny bolig.

I de første seks måneder af året har boligejerne optaget realkreditlån for lidt over 63 milliarder kroner i forbindelse med ejerskifte. Det er et fald på 24 procent i forhold til samme periode sidste år.

Annonce:

Peter Jayaswal peger på, at interessen for at købe ny bolig er faldet i første halvdel af 2022 sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

- Det kan skyldes, at der blev handlet ekstraordinært mange boliger under pandemien, og dermed har mange fået realiseret deres boligdrømme.

- Samtidig oplever danskerne, at det er blevet dyrere at leve. Stigende renter og forbrugerpriser betyder, at pengene rækker kortere, og det kan lægge en dæmper på købelysten, siger Peter Jayaswal.

Finanseksperten Carsten Holdum skriver om privatøkonomi for Ekstra Bladet. Læs mere her:

Tre nemme måder at komme i gang med at investere på

Sådan skaber du en formue

Økonomieksperten: Sådan forhandler du med din bankrådgiver

Sådan fik han råd: På pension som 53-årig

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Varmechecken går til narko - hvordan synes I selv det går?
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: