Det danske bryggeri Carlsberg er ikke længere størst på det russiske marked.
AB InBev, der er verdens største bryggeri, opnåede med det tyrkiske ølmærke Efes i fjor en markedsandel i Rusland på 28 procent, mens Carlsbergs markedsandel faldt til 27 procent, skriver Bloomberg News, der citerer den russiske avis Vedomosti.
Carlsbergs omsætning i Kina er i forvejen hårdt ramt af konsekvenserne af corona-udbruddet. I Vietnam har en ny lovgivning mod spirituskørsel påvirket salget af det Carlsberg-ejede Tuborg-brand negativt.