Annonce:
Annonce:

Carlsberg taber milliarder i Rusland

Det store danske bryggeri har øget omsætningen til 35 milliarder kroner i første halvår, men taber milliarder i Rusland

Carlsberg er blevet hårdt ramt af krigen i Ukraine. Bryggerigiganten arbejder stadig på et salg af den russiske forretning. Foto: Yves Herman / Ritzau Scanpix
Carlsberg er blevet hårdt ramt af krigen i Ukraine. Bryggerigiganten arbejder stadig på et salg af den russiske forretning. Foto: Yves Herman / Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Ølsalget buldrer derudad i både Europa og Asien, og det har i første halvår af 2022 ført til en omsætningsvækst på hele 20 procent for Carlsberg fraregnet den russiske del af forretningen.

Det fremgår af selskabets halvårsregnskab.

Der er dog malurt i bægeret. Den russiske del af forretningen, har nemlig medført et tab på 8,6 milliarder kroner i første halvår. Inklusive de russiske aktiviteter lander Carlsberg et underskud på 4,6 milliarder kroner efter skat.

Tilfreds
Trods underskuddet er topchefen tilfreds.

'Vi er meget tilfredse med de stærke resultater for det første halve år i lyset af de store udfordringer på baggrund af krigen i Ukraine. Til trods for disse udfordringer er Carlsberg Groups halvårsresultat nu langt foran niveauet fra før pandemien, lyder det fra Cees 't Hart, administrerende direktør i Carlsberg i regnskabet.

Annonce:

Carlsberg bekendtgjorde noget fodslæbende efter den russiske invasion af Ukraine, at man ville afhænde aktiviteterne i det ellers lukrative russiske marked.

Bryggeriet havde ellers opnået en meget stærk markedsposition i Rusland, og den del af forretningen bidrog da også med 6,5 milliarder kroner i omsætning til bryggeriet sidste år.

Carlsberg forventer fortsat en 'høj etcifret' vækst i driftsoverskuddet i år.

Bryggeriet arbejder fortsat på at sælge sine russiske aktiviteter, men bibeholder indtil da en aktivitet, der kan holde hånden under selskabets 8400 ansatte i Rusland, lyder det fra direktøren.

Europa og Asien
I Europa er Carlsberg lykkes med at sælge 10 procent mere øl sammenlignet med samme periode sidste år, og i Asien røg 13 procent mere ud på markedet.

Annonce:

De stigende priser i samfundet generelt har Carlsberg åbenlyst også hægtet sig på. Omsætningen på de to markeder steg således betragteligt mere end selve ølsalget. Carlsberg tjente samtidig også markant mere på sin øl i Vesteuropa.

Driftsoverskuddet på øllen i Vesteuropa steg nemlig med 46 procent på baggrund af en vækst i omsætningen på 23 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Ifølge Carlsberg selv, skyldes den højere profit blandt andet højere priser og selskabets plan for at reducere sine omkostninger.

På det asiatiske marked faldt Carlsbergs profitmargin minimalt, men ligger fortsat på et meget højt niveau, der er næsten dobbelt så højt som i Vesteuropa.

Sådan får virksomhederne dig til at glemme møgsagerne

Helt bagvendt: Derfor stiger Putins rubler

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: