Chokstigning: - Fuldstændig svimlende tal

Producentpriserne er steget 33 procent over det seneste år, og det kan varsle lidt højere priser på varer

Følg Erhverv

Virksomhedernes omkostninger er i øjeblikket kraftigt stigende, hvilket især skyldes stigende energipriser.

Et indeks for producentpriserne, der dækker over virksomheders priser på blandt andet råvarer, energi og transport, steg i december 33 procent sammenlignet med året før. Det er den største stigning nogensinde.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos Arbejdernes Landsbank kalder cheføkonom Jeppe Juul Borre tallene opsigtsvækkende.

- Det er fuldstændig svimlende tal, som går komplet gennem loftet. Der er aldrig før målt så kraftige stigninger.

- Virksomheders hverdag er ganske enkelt blevet markant dyrere, og det er noget, som også de danske forbrugere kan komme til at mærke. Inflationen er allerede steget til det højeste i 13 år.

- Det her er et udtryk for, at der kan være bredere prisstigninger på vej til danskerne, hvor en større del af forbruget kan blive ramt, siger han i en skriftlig kommentar.

Voldsomt: El-selskaber scorer 132 milliarder

I Nykredit påpeger cheføkonom Palle Sørensen, at de stigende producentpriser ikke nødvendigvis vil slå voldsomt igennem på den generelle prisudvikling i samfundet.

Han peger på, at tidligere analyser har vist, at en stigning på 1 procent i producentpriserne kun øger inflationen i samfundet med 0,01 procent. Altså en hundrededel.

- Når omkostningerne stiger for virksomheder, så vil de til en vis grad forplante sig videre ned i priserne, som kunderne møder.

- Men hvis man ser på hele indkøbskurven, så er det relativt begrænset, hvor meget det slår igennem, siger han.

Men enkelte områder kan blive ramt,  blandt andet fjernvarme.

En analyse fra Dansk Fjernvarme viser, at 100.000 kunder vil få prisstigninger på 20 procent i år, mens 100.000 vil opleve mindre stigninger. 1,6 millioner bliver ikke berørt.

De seneste tal for forbrugerpriserne i Danmark, der dækker over de varer og tjenester, som man køber, viste en stigning på lidt over 3 procent i december sammenlignet med året før.

Her er det også især energipriser, som har gjort hverdagen dyrere.

Skidt huslejenyt til 150.000

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind