Annonce:
Annonce:

Danish Crown varsler ny stor fyringsrunde

Højere omkostninger tvinger Danish Crown til at fyre 150 medarbejdere, skriver selskabet mandag

Danish Crown har varslet 150 afskedigelser. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danish Crown har varslet 150 afskedigelser. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

150 ansatte hos slagterikoncernen Danish Crown står til at miste deres job.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Omkring 100 af de berørte stillinger vil være i Danmark.

- Det er trist at skulle sige farvel til så mange dygtige medarbejdere, men vi har reelt ikke noget valg i den nuværende situation, siger direktør Jais Valeur i meddelelsen.

- Omkostninger, effektivitet og en stram forsyningskæde hele vejen fra landmanden ud til forbrugerne er helt centralt i det marked, vi står i lige nu.

- Det er den ekstraordinære situation, som vi står i, der desværre kræver en tilpasning af organisationen, lyder det.

Senest varslede Danish Crown en fyringsrunde på 350 ansatte i september sidste år. Fyringsrunden dengang endte med at blive lidt mindre end ventet.

I meddelelsen skriver koncernen også, at eksporten til Asien og priserne på grisekød har været medvirkende til, at man nu vil afskedige.

- Covid-19 og vækst i landets egen produktion af grise satte en brat stopper for salget til Kina. Siden fulgte Ruslands invasion af Ukraine, der fik inflationen til at eksplodere og sendte forbrugertilliden til tælling.

- Massiv efterspørgsel og historisk gode priser er derfor afløst af tilbageholdende forbrugere og en lav eksport til de attraktive markeder uden for Europa, skriver Danish Crown.

Over de næste seks måneder vil man forsøge at forenkle koncernstrukturen. Enten ved at fusionere eller nedlægge salgsselskaber uden for Danmark.

Målsætningen er at nedbringe omkostningerne med 400 millioner kroner årligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: