Torsdag morgen brager den danske aktie Ambu ned.
Hele 15 procent faldt kursen således med kort efter markedets åbning klokken 9. En time senere er dykket på omkring fem procent.
Faldet kommer ifølge Euroinvestor i kølvandet på, at det danske medikoselskab onsdag aften nedjusterede forventningerne efter en dårligere end ventet start på det forskudte fjerde kvartal.
Derudover fyrer selskabet også 200 ansatte på globalt plan.
Stor spareplan
I stedet for den forventede organiske vækst på 13 procent venter virksomheden - der producerer medicinsk udstyr til hospitaler - nu at nå en organisk vækst på blot 4 procent i regnskabsåret 2021/2022.
Samtidig med nedjusteringen kom Ambu med en spareplan, der skal give virksomheden årlige besparelser på 250 millioner kroner fra næste regnskabsår.
Det er som led i denne plan, at selskabet vil afskedige de 200 medarbejdere.