Dansk erhvervskvinde bliver direktør i stor fransk koncern

Eva Berneke har landet job som administrerende direktør i den franske satellitoperatør Eutelsat

Eva Berneke stoppede tidligere i år som direktør for KMD og har nu landet et nyt job som topchef i den franske satellitkoncern Eutelsat. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Eva Berneke stoppede tidligere i år som direktør for KMD og har nu landet et nyt job som topchef i den franske satellitkoncern Eutelsat. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Følg Erhverv

Danskeren Eva Berneke har fået job som administrerende direktør i den franske satellitvirksomhed Eutelsat.

Det oplyste selskabet søndag i en pressemeddelelse.

Eutelsat er en af verdens førende satellitoperatører, og omkring 7000 tv-kanaler kører via virksomhedens systemer. Eutelsat har omkring 1200 ansatte i 50 lande og har hovedsæde i Paris. Eva Berneke starter i jobbet 1. januar.

Hun stoppede i begyndelsen af 2021 som direktør for den danske it- og softwarevirksomhed KMD efter syv år på posten.

Eva Berneke flyttede efterfølgende til Paris med familien, hvor hun desuden tidligere har boet og arbejdet.

Inden sin tid hos KMD var Eva Berneke strategidirektør i TDC. Før det var hun mangeårig konsulent og partner i konsulentvirksomheden McKinsey. Her var hun i omkring ti år på koncernens kontor i Paris. Hun taler flydende fransk.

Eva Berneke er desuden i bestyrelsen for blandt andet Lego, Vestas og Nationalbanken.

Hun planlægger at beholde de poster og vil fortsat have en vis tilknytning til dansk erhvervsliv. Det udtalte hun tidligere i år til branchemediet ItWatch.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde