Dansk Live: - Det er umanerligt positivt

Interesseorganisationen for danske spillesteder og koncertarrangører krydser fingre for ophævelse af corona-restriktionerne snarest

Esben Marcher er sekretariatschef i interesseorganisationen Dansk Live, der repræsenterer spillesteder og koncertarrangører. Foto: Peter Troest
Esben Marcher er sekretariatschef i interesseorganisationen Dansk Live, der repræsenterer spillesteder og koncertarrangører. Foto: Peter Troest
Følg Erhverv

Regeringen har indstillet til Folketingets Epidemiudvalg, at samtlige coronarestriktioner ophæves fra 1. februar, og det vækker ikke overraskende glæde hos interesseorganisationen Dansk Live, der repræsenterer koncertarrangører og spillesteder.

- Det er umanerligt positivt. Det betyder, at spillestederne igen kan lave stående koncerter. Så nu nærmer det sig, at man kan gøre tingene, som man plejer. Og det er vi selvfølgelig glade for, siger Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live.

Selvom virkeligheden ser ud til, hvis epidemiudvalget stemmer som regeringen ønsker sig, at vende tilbage som før coronakrisen, så håber spillestederne og arrangørerne af koncerter på en økonomisk håndsrækning.

- Mange har brugt sine opsparede midler på at holde sig i live under coronakrisen. Så nu står man uden den reserve, man normalt har som koncert- og festivalarrangør. Og nu vil det være relevant at investere i arbejdet med de frivillige, hvor vi er nervøse for, at man ikke kan få det frivillige engagement op at stå igen, siger Esben Marcher, der foreslår en genopretningspulje til branchen.

Afhængige af frivillige
Mange spillesteder og koncertarrangører er nemlig dybt afhængige af frivillig arbejdskraft for at kunne eksistere, og der vil der formentlig være behov for at tiltrække mange nye frivillige til festivalerne og opkvalificere mange af de eksisterende.

Derfor er penge til afholdelse af kurser for frivillige helt i top på ønskelisten til en hjælpepakke, fortæller Esben Marcher.

- Mange festivaler har op til 25 procent nye frivillige hvert år, men efter to års aflysninger skal de måske op at rekruttere 50 procent nye frivillige, der normalt er med til at løse sådan en kæmpe opgave, det er at bygge en festival. Og derfor er der for eksempel behov for kurser til frivillige, der tidligere har været menige, men nu skal være mellemledere, siger han.

Afbrudt vækst
Samtidig er der også bekymring for, at gæsterne vil være forsigtige med at komme tilbage, og at væksten, der var i branchen frem til 2020, er blevet bombet tilbage.

- Det er klart, at alle udfordringer stopper jo ikke, selvom restriktionerne bliver hævet. Der vil formentlig stadig være noget forsigtighed blandt billetkøberne. Vi kom fra en tid med stor vækst, og vi frygter, at vi starter forfra på den støt stigende vækst i omsætningen, vi har set siden 2012.

Folketingets Epidemiudvalg vil senere onsdag melde ud, om der er flertal for at følge sundhedsministerens anbefaling om at løfte coronarestriktionerne 1. februar.

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Snakken om at løfte de nuværende restriktioner kommer ovenpå, at de seneste dage har budt på rekordhøje smittetal.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+