Annonce:
Annonce:

Dansk økonomi i mindre fald end frygtet

I forhold til en tidligere prognose er skønnet for faldet i det danske bnp revideret med 0,5 procentpoint

Den danske økonomi ser ud til at være blevet knapt så hårdt ramt i andet kvartal som først antaget. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Den danske økonomi ser ud til at være blevet knapt så hårdt ramt i andet kvartal som først antaget. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Den danske økonomi er i andet kvartal aftaget mindre end først antaget.

Det fremgår af en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Hvor der tidligere er blevet skønnet et fald i det danske bruttonationalprodukt, bnp, på 7,4 procent, så bliver der nu skønnet et fald på 6,9 procent.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Danmarks Statistik peger på flere årsager til, at økonomien ser ud til at være skrumpet med 6,9 procent i andet kvartal.

Blandt andet er eksporten faldet med 14,1 procent. Derudover er det danske privatforbrug faldet med 7,2 procent.

Annonce:

- Det her er historisk, men vi er samtidigt heller ikke synderligt overraskede, da vi udmærket godt var klar over, at økonomien havde det svært, siger Anders Christian Overvad, økonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

Selv om Danmarks Statistik nu skønner et mindre fald i bnp, så vil faldet stadig være det største - som minimum siden starten af 1990'erne.

Det var der, Danmarks Statistik begyndte at opgøre den kvartalsvise udvikling.

Forklaringen på det mere optimistiske skøn kan være, at der er kommet mere gang i dansk økonomi. Det vurderer Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri.

- Der er heldigvis kommet lidt mere gang i økonomien igen. Flere nøgletal har vist tegn på øget aktivitet hen over sommeren.

- Omsætningen i butikkerne er allerede tilbage på et normalt niveau.

- Eksporten og investeringerne vil være længere tid om at komme sig, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Fordi der er kommet mere gang i økonomien, er der mulighed for, at den økonomiske nedtur under coronakrisen bliver kortvarig.

Annonce:

Allerede i tredje kvartal kan der således blive tale om en positiv vækst. Det vurderer Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Som tingene ser ud nu, så får vi et betydeligt comeback til bnp-væksten i tredje kvartal. En bnp-vækst på i omegnen af 4-5 procent i tredje kvartal er bestemt ikke utænkeligt, siger Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

Regeringen har tidligere skønnet, at det danske bnp vil falde med 5,3 procent for hele 2020. Det skete i forbindelse med seneste udgave af Økonomisk Redegørelse i maj.

Mandag præsenterer regeringen sin nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Dermed kommer regeringen også med sit nyeste skøn for udviklingen i bnp.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: