Annonce:
Annonce:

Dansk rigmand taber 1,5 milliard på én dag

Medicoselskabet Coloplast har siden i går oplevet en massiv nedtur på det danske aktiemarked

Niels Peter Louis-Hansen er storaktionær i Coloplast og nedturen på aktiemarkedet koster ham derfor dyrt. (Foto: PR)
Niels Peter Louis-Hansen er storaktionær i Coloplast og nedturen på aktiemarkedet koster ham derfor dyrt. (Foto: PR)
Annonce:
Følg Erhverv

Det har været en dyr fornøjelse for medico-selskabet Coloplast, at de i går måtte nedjustere forventningerne til næste års regnskab.

Investorerne tog i hvert fald ikke godt i mod nyheden, hvilket betød, at kursen endte med at falde med hele 7,9 procent til kurs 446,3 kroner. Det var det største fald i syv år.

Og når det ikke går godt for Coloplast, så går det heller ikke godt for storaktionæren og rigmanden Niels Peter Louis-Hansens formue.

Ifølge det seneste årsregnskab ejer han knap 21 procent af aktierne i virksomheden, der blandt andet er kendt for at producere stomiposer og katetre.

I løbet af i går faldt værdien af hans aktiebeholdning derfor med svimlende 1,6 milliarder kroner.

Således var markedsværdien, inden det drastiske fald, på 97,8 milliarder kroner, mens værdien var faldet til 90 milliarder, da børsen lukkede.

Annonce:

Nedturen skyldes ifølge Sydbanks aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen en række problemer i Storbritannien og USA. På det britiske marked er der udfordringer med den såkaldte Home Care-forretning, der er en slags hjemmeservice, og i USA har man ikke haft stor marketing og kampagneaktivitet grundet en sag med det amerikanske justitsministerium.

Coloplast-ejer blandt verdens rigeste

Fortsætter nedtur

I dag har aktien fortsat sin nedtur og i skrivende stund er den faldet med yderligere tre procent, hvilket også var forventet ifølge Søren Løntoft Hansen.

- Kursfaldet var ikke overraskende. Coloplast har været forskånet for udfordringer, og der har været mange positive forventninger i aktiekursen. Når man så kommer ud i går og nedjusterer relativt meget, så rammer det også aktiemarkedet meget hårdt. Nedturen både i går og i dag afspejler de høje forventninger, der har været til Coloplast, siger han.

Nedturen på aktiemarkedet skal dog samtidig ses i det lys, at aktien er steget markant de seneste mange år, hvorfor investorerne og heriblandt Niels Peter Louis-Hansen har tjent rigtig mange penge på opturen.

Coloplast-hjemmerøveri: Gerningsmand gik forgæves

Udsat for hjemmerøveri

Annonce:

Det har i øvrigt været et noget turbulent år for Coloplast-ejeren. Tilbage i marts var han udsat for et groft hjemmerøveri i sit palæ i Vedbæk, hvor en mand trængte ind.

Her blev han og hustruen truet til at overføre 2,5 millioner kroner til en bestemt bankkonto.

Heldigvis havde politiet let ved at spore kontoen og en 35-årig færing blev anholdt for hjemmerøveriet.

Coloplast-ejer fik brev med instrukser af hjemmerøver

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: