Danske aktier stiger efter optimistiske toner fra USA

Den amerikanske centralbank lægger op til at stramme pengepolitikken, og det sender aktierne i Danmark op

Aktierne i USA blev onsdag løftet af meldinger fra den amerikanske centralbank, der lægger op til at stramme pengepolitikken hurtigere end ventet. Foto: Andrew Kelly/Reuters
Aktierne i USA blev onsdag løftet af meldinger fra den amerikanske centralbank, der lægger op til at stramme pengepolitikken hurtigere end ventet. Foto: Andrew Kelly/Reuters
Følg Erhverv

Der er overvejende stigninger blandt de danske aktier torsdag morgen.

Efter lidt over en times handel stiger det ledende danske aktieindeks, C25, med 1,2 procent. C25-indekset består af de 25 største aktier på den danske børs.

Ud af de 25 aktier stiger vindmølleproducenten Vestas ved 10.15-tiden mest med en stigning på 3,6 procent. Herefter følger softwarevirksomheden Simcorp og høreapparat- og headsetproducenten GN Store Nord.

Den positive stemning følger, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften har meddelt, at den inden længe vil stramme sin meget lempelige pengepolitik.

Under coronapandemien har centralbanken banket renten i nul og sendt store pengebeløb ud i økonomien ved at opkøbe obligationer.

Tiltagene har skullet holde en hånd under den pressede økonomi.

Men nu er økonomien så meget i bedring, at banken vil slutte sine støtteopkøb allerede i marts i stedet for juni, som ellers var planen.

Derudover planlægger centralbanken at hæve renten tre gange til næste år.

Meldingerne blev onsdag taget positivt imod af investorerne på det amerikanske aktiemarked, hvor de fleste aktier endte dagen i grønt. Og torsdag følger de danske aktier trop ved også at stige.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, kan meldingerne fra den amerikanske centralbank tolkes som, at banken ikke er nervøs for at stoppe det opsving, der i øjeblikket finder sted i såvel USA som i hele verden.

- Og det er en vigtig pointe.

- Men vi må også sige, at det ikke er alt, der ser godt ud i verdensøkonomien.

- Den her skyhøje inflation, vi har i øjeblikket, er noget af det, der godt kan give lidt nervøsitet, siger Jacob Pedersen.

Meldingerne om næste års renteforhøjelser er torsdag også med til at give stigninger blandt de danske bankaktier.

Det skyldes, at de har bedre forudsætninger for at tjene penge i et miljø med positive renter.

I C25-indekset stiger Danske Bank med 2 procent, mens Jyske Bank og Nordea, der ikke er en del af indekset, stiger henholdsvis 1,5 og 1,3 procent.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag