Annonce:
Annonce:

Danske Bank-sag: 19 tidligere ansatte mistænkt for hvidvask

Tidligere har det været fremme, at ti tidligere ansatte i Danske Banks estiske afdeling var mistænkt

Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

De estiske myndigheder mistænker 19 tidligere ansatte og chefer i Danske Banks filial i Estland i sagen om hvidvask, der kom frem for fem år siden.

Det skriver Berlingske.

Tidligere har det været fremme, at de estiske myndigheder havde fokus på 10 tidligere ansatte.

Avisen har set en rapport fra den estiske anklagemyndighed, hvor de 19 tidligere ansatte er mistænkt for 'i fællesskab og på koordineret vis' at have 'hvidvasket penge'. De er på nuværende tidspunkt ikke sigtet.

Sagen kom frem i offentligheden i 2017 efter afsløringer i Berlingske. Efterfølgende fik Danske Bank lavet en rapport om omfanget.

Den viste, at der fra 2007 til 2015 var flydt 1500 milliarder kroner gennem bankens estiske filial fra en gruppe udenlandske kunder. En stor del af de kunder blev betegnet som mistænkelige.

Annonce:

Ifølge Berlingske var der i alt 20-30 ansatte i Danske Bank til at håndtere den pågældende gruppe af udenlandske kunder.

Ifølge den estiske anklager drev de 19 tidligere ansatte en form for salgsvirksomhed for udenlandske kriminelle, der havde brug for at hvidvaske penge. I rapporten er der blandt andet tidligere Skype-samtaler med kunder.

- Hør, jeg har et megaforslag. Hvis kontrakterne er svære at lave og ikke særligt flotte. Vi har en udvidet service.

- Vi laver kontrakter med stempel og underskrift for vores og alle andre banker. Og hvilke som helst andre dokumenter. Prisen er 1500 euro per selskab, skriver en tidligere ansat i 2014 til en udenlandsk kunde.

Desuden viser rapporten, at pengene i mange tilfælde kommer fra strafbare forhold. Det gælder for eksempel sager om it-svindel i USA, bedrageri i Iran og Georgien samt sager om bedrageri i Schweiz.

Den estiske anklager Maria Entsik oplyser, at rigskriminalpolitiet i Estland har afsluttet de processuelle skridt i sagen.

Annonce:

4 af de 19 ansatte har man besluttet ikke at retsforfølge. To af dem, fordi man i efterforskningen ikke har kunnet finde hvidvaskelementer i deres aktiviteter, mens to andre har hjulpet væsentligt til afklaring i sagen.

Der er beslaglagt ti millioner euro i aktiver fra de mistænkte og tredjeparter i sagen.

I Danske Bank oplyser direktør Philippe Vollot, der blandt andet har ansvar for forebyggelse af økonomisk kriminalitet, at man samarbejder med myndighederne.

Samtidig siger han, at man er et helt andet sted med hensyn til bekæmpelse af hvidvask end under tiden i Estland. Det fremgår af en skriftlig kommentar til Berlingske.

Finanstilsynet i Estland besluttede i starten af 2019, at Danske Bank skulle lukke sin filial i landet. Banken er i dag helt ude af Estland.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: