Annonce:
Annonce:

Den Europæiske Centralbank hæver renten igen

For femte gang har Den Europæiske Centralbank hævet den ledende rente. Nu er den på 2,5 procent

Den Europæiske Centralbank har hævet renten for femte gang i træk. Banken har hovedkvarter i Frankfurt. (Arkivfoto). Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Den Europæiske Centralbank har hævet renten for femte gang i træk. Banken har hovedkvarter i Frankfurt. (Arkivfoto). Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Den Europæiske Centralbank (ECB) hæver torsdag sin ledende rente med 0,5 procentpoint til 2,5 procent.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Det er femte rentestigning i træk. I juli sidste år hævede ECB renten for første gang siden 2011. Dengang blev den hævet til 0,0 procent.

Renteforhøjelsen er centralbankens svar på inflationen, der har været usædvanligt høj det seneste halve år.

Ved igen at gøre det dyrere at låne penge er det håbet, at forbrugernes efterspørgsel dæmpes, så prisstigningerne stilner af.

Hos Sydbank understreger seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel, at rentestigningerne kan mærkes hos forbrugerne.

- De store rentestigninger gør ondt hos forbrugere og virksomheder, men det er desværre den nødvendige kur for at tæmme den historiske høje inflation.

Annonce:

- Vi vurderer dog, at renteforhøjelserne næppe slutter her, siger han i en skriftlig kommentar til ECB's udmelding.

Den Europæiske Centralbank skriver da også i sin meddelelse, at den forventer at vedtage endnu en rentestigning i marts. Banken forventer at hæve renten med yderligere 0,5 procentpoint til den tid.

Dansk Erhvervs seniorøkonom, Kristian Skriver, beskriver situationen med de gentagne rentestigninger som historisk.

- De mange store renteforhøjelser skriver sig direkte ind i de økonomiske historiebøger. Siden etableringen i 1999 har ECB ikke tidligere hævet den ledende rente så hurtigt og markant.

- De historisk mange renteforhøjelser understreger, at ECB kæmper en hård kamp for at få taget toppen af den høje inflation i euroområdet, siger Kristian Skriver i en skriftlig kommentar.

ECB har hævet renten, blot en time efter at Bank of England, der er den britiske centralbank, har givet sin ledende rente et nøk opad.

Annonce:

Bank of England har således torsdag hævet sin ledende rente med et halvt procentpoint til 4 procent. Og onsdag hævede den amerikanske centralbank, der er kendt som FED, sin rente til 4,50-4,75 procent.

ECB er centralbanken for de lande, der bruger euro. Det gør Danmark ikke, men renten smitter alligevel af herhjemme. Det skyldes, at Danmark fører fastkurspolitik over for euroen.

Derfor følger Nationalbanken også som regel efter ECB. Så en renteforhøjelse kan også være på vej i Danmark.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: