Det danske C25-indeks lukker med rødt over hele linjen

C25-indekset mandag lukkede i minus 3,5 procent i det største fald i 2022 og det sjette største nogensinde

Aktuelle aktiekurser (opdateret 24/1 kl. 12:32)
Følg Erhverv

Det danske C25-indeks lukker med rødt over hele linjen. Indekset lukkede i minus 3,5 procent. Indekset lukker dermed i kurs 1719,09.

Det er det største fald i 2022 og det sjettestørste fald nogensinde. Fredag lukkede C25-indekset ligeledes i rødt, da det faldt med 2,8 procent.

C25-indekset består af de 25 største aktier på den danske børs. Det vil sige, at det blandt andet består af aktierne i Mærsk og Novo Nordisk.

Ifølge MarketWire, det tidligere Ritzau Finans, er der flere årsager til det store fald.

Foruden den geopolitiske usikkerhed i konflikten mellem Ukraine og Rusland er frygt for inflation og stigende renter med til at skabe nervøsitet i et marked, hvor mange aktier var kommet højt op i forhold til indtjeningsudsigterne, skriver MarketWire.

Otto Friedrichsen, aktiestrateg hos Formuepleje, fortæller til samme medie, at faldet skylde de danske aktiers følsomhed over for renten.

- Det drives af, at der de seneste par uger har været en bevægelse i realrenten, som i virkeligheden kommer af vækstbekymringen og lavere inflationsforventninger, siger han til MarketWire.

Rentefølsomheden er lige nu høj på danske aktier, fordi de er relativt høj prissat, fortæller han.

Da C25 -indekset tidligere mandag formiddag var faldet 2,3 procent, var det ifølge finansmediet ensbetydende med, at den samlede børsværdi af de 25 aktier på det tidspunkt var blevet 78 milliarder kroner mindre værd.

Det tal er altså siden tiltaget med flere milliarder, i takt med at C25-indekset har øget sit indeksfald op ad dagen.

Selv om mandagens foreløbige fald i C25-indekset stikker markant ud, så er det stadig et stykke fra det historisk største fald nogensinde for C25-indekset.

Det største fald på en dag var 12. marts 2020, hvor indekset dykkede otte procent. Det var på niveau med det, der blev set under finanskrisen.

I toppen er Vestas, der faldt 1,2 procent, og Danske Bank og Carlsberg, der begge falder med 2,1 procent. I bunden ligger GN Store Nord og Bavarian Nordic, der falder med 7,2 procent, og Demant, der falder med 5,7 procent.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+