Deutsche Bank ransaget i sag om hvidvask

Tyske myndigheder har fredag ransaget Deutsche Banks kontorer i sag om mistænkelige aktiviteter

Følg Erhverv

Tyske efterforskere har fredag ransaget kontorer hos Tysklands største bank, Deutsche Bank. Ransagningen er sket i forbindelse med en sag om hvidvask, oplyser banken.

Det skriver en række internationale nyhedsbureauer såsom Reuters og AFP.

Ifølge AFP har føderalt tysk politi, det finansielle tilsyn og anklagemyndigheden i Frankfurt deltaget i ransagningen.

Deutsche Bank har selv sendt en pressemeddelelse ud om ransagningen. Her oplyser banken, at ransagningen er sket i forbindelse med 'en rapport om mistænkelig aktivitet, som banken har afleveret.'

Banken tilføjer, at den samarbejder med myndighederne.

Ifølge AFP har de tyske finansmyndigheder de seneste år været i de tyske finansielle tilsyns søgelys.

Det er heller ikke første gang, at myndighederne har været på besøg hos Deutsche Bank.

I 2019 blev Deutsche Banks hovedkvarter også ransaget i en sag om manglende varsling af myndighederne om mulige ulovlige pengestrømme gennem bankens konti.

Deutsche Bank, der hører hjemme i Frankfurt, har også været i myndighedernes søgelys for dens transaktioner med Danske Banks estiske filial.

Her indvilgede den tyske storbank efterfølgende i at betale en bøde på 13,5 millioner euro. Det svarer til 100 millioner kroner.

Derfor var fredagens ransagning også nok til at gøre aktionærerne i den tyske bank nervøse. Bankens aktie faldt, da nyheden kom ud fredag.

Ifølge AFP var værdien af Deutsche Bank-aktien faldet med omkring tre procent i kølvandet på nyheden. Gennem fredagens handel har kursen dog rettet sig op, og nærmer sig sin kurs fra dagens start.

Læs også - Syv fik livsvarigt fængsel: Her er dødens lejlighed

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+