Diskret dansk rigmand forgyldt trods nedtur

Coloplast-arving Niels Peter Louis-Hansen har endnu engang tjent hundredevis af millioner

Niels Peter Louis-Hansen er i løbet af de seneste år blevet en af Danmarks aller rigeste. Foto: Coloplast
Niels Peter Louis-Hansen er i løbet af de seneste år blevet en af Danmarks aller rigeste. Foto: Coloplast
Følg Erhverv

Selvom det ikke har kørt på skinner for medico-virksomheden Coloplast, så kan virksomhedens arving og storaktionær Niels Peter Louis-Hansen alligevel præsentere et solidt overskud på 330 millioner kroner i sit private selskab N.P. Louis-Hansen Aps, der er baseret på aktieinvesteringer.

Det viser et spritnyt regnskab for perioden maj 2015 - april 2016.

Den 69-årige milliardær, der er en af Danmarks rigeste mænd, ejer nemlig udover sine 21 procent af Coloplast-aktierne også omkring 15 procent af aktierne i medico-virksomheden Ambu, der producerer hospitalsudstyr. Her er markedsværdien blevet seksdoblet de sidste tre år.

I regnskabsperioden er Coloplast-aktien faldet en del, men det opvejes altså som minimum af Ambu-aktiens optur.

Det private selskabs egenkapital er på 'beskedne' 2,2 milliarder kroner, og det skyldes, at størstedelen af coloplast-aktierne er ejet af Niels Peter Louis-Hansen personligt og ikke igennem det private selskab.

Rig 23-årig har købt Alex’ palæ: - Det er et dejligt hus

Tredjerigeste familie
Den diskrete rigmand er meget tilfreds med resultatet.

- Årets resultat betragtes som tilfredsstillende og over det forventede, skriver han i regnskabet, der reelt er det eneste - omend det er lille - vindue ind til familiens milliardformue for offentligheden. 

Niels Peter Louis-Hansen er søn af Aage og Johanne Louis-Hansen, der i 1957 stiftede Coloplast efter at have taget patent på verdens første selvklæbende stomipose. Niels Peter Louis-Hansen trådte ind i bestyrelsen allerede som 21-årig i 1968 - to år efter sin fars død. 

Forældrene har også givet navn til den fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, som i dag ejer 11 pct. af aktierne i Coloplast.

Ifølge Berlingske Business' seneste undersøgelse over de 100 rigeste i Danmark, er familien Louis-Hansens formue opgjort til omkring 34 milliarder kroner.  

Fem danskere på global rigmandsliste

Udsat for hjemmerøveri
Niels Peter Louis-Hansen bor sammen med sin hustru i et palæ i Vedbæk.

Her var de tilbage i marts 2015 udsat for et groft hjemmerøveri, da en mand trængte ind og truede dem til at overføre 2,5 millioner kroner til en bestemt bankkonto.

Heldigvis havde politiet let ved at spore kontoen og en 35-årig færing blev anholdt og senere dømt for hjemmerøveriet.

Røveriet mod Coloplast-milliardær: Her er dommen

Dansk milliardær blev udsat for snedigt hjemmerøveri: Sådan beskytter de rige sig

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.