Du betaler: Aktionærer scorer kassen på stigende gebyrer
Himmelflugt: Indtjeningen fra gebyrer i de danske pengeinstitutter er steget med 40 procent på fem år. Samtidig udbetaler de rekordbeløb til deres aktionærer. Finanstilsynet råber vagt i gevær
Danske Bank ligger helt i toppen af ligaen, når det kommer til at uddele gaver til aktionærerne. Foto: Jonas Olufson
Følger ErhvervFølg Erhverv
Alt imens kunderne må betale større gebyrer, så scorer aktionærerne i de danske banker stadigt flere penge i aktieudbytter.
Det fremgår af tal fra Nationalbanken og Finanstilsynet.
Bankernes samlede indtjening på gebyrer og provisioner er således på himmelflugt og toppede sidste år med rekordhøje 25,7 mia. kroner mod cirka 18,4 mia. i 2011 - en stigning på knap 40 procent.
FAKTA
Tallene stammer fra Nationalbankens statistikbank over danske pengeinstitutter. Hertil har vi lagt tal fra Nordeas regnskaber, da Nordea ganske vist er svensk ejet, men stadig er en af de helt store banker på det danske marked.
Tallene omfatter både store banker som Danske Bank, Nordea, Sydbank, Nykredit, Jyske Bank og en lang række mindre sparekasser som Jutlander Bank, Lån&Spar og Den Jyske Sparekasse.
Bankernes indtjening på gebyrer er kun en vej siden 2011. Tal er i mia. kroner. Kilde: Finanstilsynet.
Rekordhøje beløb til aktionærerne Samtidig scorer bankernes aktionærer kassen på såkaldte aktieudbytter. Der er således aldrig udbetalt mere i udbytter end sidste år, hvor aktionærerne i de største danske banker og sparekasser samlet kunne lægge mere end 12,3 mia. i jakkesættets inderlomme fra aktieudbytter.
Men selvom bankerne har masser af penge til sine aktionærer, så må kunderne stadig finde sig i stigende gebyrer. Og det er ikke i orden ifølge Forbrugerrådet Tænk.
- Bankerne begrunder ofte gebyr-stigninger med øgede krav fra myndighederne om, at de skal have flere penge stående i tilfælde af krise. Men når vi så samtidig kan se, at aktionærerne får flere udbytter, holder den begrundelse ikke. Så er det jo ikke penge, der bliver i virksomheden. Man bruger en begrundelse, og så viser det sig i realiteten, at man bruger pengene på noget andet, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Tænk.
- Og det gør man, fordi vilkårerne for kunderne er alt for generelle. Bankerne kan bare hæve gebyrerne, som de har lyst til.
Udbetaling af aktieudbytter slog rekord i 2015. Tallet for 2016 er baseret på de første fire måneders udbetalinger. Tal i mia. kroner. Kilder: Nationalbanken og Nordeas årsregnskaber
Gyldne dage De gyldne dage for aktionærerne indebærer ud over de tårnhøje udbytter, at bankerne køber læssevis af egne aktier - en manøvre, som hæver aktie-prisen til fordel for aktionærerne, men som absolut ikke er risikofri. Faktisk er pengeinstitutternes opkøb så risikabelt, at Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, tidligere på året advarede mod det.
- Pengeinstitutterne bør benytte de gode år til at konsolidere sig, og de bør være forsigtige med at betale udbytte eller foretage aktietilbagekøb, sagde han i en pressemeddelelse i forbindelse med tilsynets årlige analyse af tilstanden for pengeinstitutter.
Finansrådet: Penge koster penge
Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, vil ikke stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar til Ekstra Bladet via deres presseafdeling:
”Bankerne har hentet mange milliarder fra aktionærerne for at leve op til myndighedernes stigende krav. Hvis vi skal kunne blive ved med det, så kræver det, at der også kommer nogle penge tilbage. Penge koster jo penge.”
- Hvordan kan det være, at bankerne vælger at udbetale udbytte til aktionærerne frem for at sikre billigere lån (færre gebyrer) til kunderne?
"Det er forkert at sige, at bankerne betaler udbytte i stedet for at sætte prisen ned. Priserne er steget, fordi det er blevet dyrere at drive bank i Danmark – ikke fordi aktionærerne får udbytte."
- Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, har sagt, at bankerne skal passe på med udbetalingerne. Også andre eksperter har udtrykt offentlig bekymring. Hvad siger I til de advarsler?
"Vi er selvfølgelig enige i at udbytter skal være ansvarlige så der kapital nok på kistebunden. Der er regler for det her - og dem overholder vi endda med betydelig margin."
På grund af en kort deadline har det ikke været muligt for Finansrådet at svare på opfølgende spørgsmål.
Efter et par hårde år i kølvandet på krisen i 2008 og 2009 er bankernes årsresultater på vej tilbage tilbage til niveauet fra før krisen. Tal i mia. kroner. Kilde: Finanstilsynet.