Dyrere brændstof giver Ryanair et tab på 2,6 milliarder

Ryanairs udgifter overgår indtægterne. Det giver et underskud i seneste regnskabsår, viser regnskab

Ryanair har i seneste regnskabsår tabt en del penge, viser regnskab. Foto: Daniel Karmann/Ritzau Scanpix
Ryanair har i seneste regnskabsår tabt en del penge, viser regnskab. Foto: Daniel Karmann/Ritzau Scanpix
Følg Erhverv

Der ryger stadig flere penge ud af kassen, end der ryger ind hos Ryanair.

Det er med til at gøre, at selskabet har tabt mere end 2,6 milliarder kroner i det seneste regnskabsår.

Det viser Ryanairs regnskab, som dækker de 12 måneder op til 31. marts 2022.

I perioden har Ryanair haft en omsætning på små 36 milliarder kroner. Det er næsten en tredobling i forhold til samme periode året før.

Den større omsætning er et resultat af, at coronarestriktioner er blevet lempet eller ophævet i perioden, og det har fået flere til at flyve igen.

Ryanairs passagerantal er også mere end tredoblet til 91,1 million passagerer.

Til gengæld er Ryanairs udgifter også steget markant. Faktisk er de mere end fordoblet til lidt over 39 milliarder kroner.

Ryanair forklarer selv de større udgifter med blandt andet dyrere brændstof.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Inflationen steg i maj med 7,6 procent, og det kan mærkes i de danske husholdninger. Det er den højeste årsvækst siden maj 1983 herhjemme. Her får du et overblik over udviklingen i prisen på fem af de mest populære dagligvarer

Det er ikke kun brændstoffet, der er blevet dyrere, det er dine dagligvarer også.
 

De store udgifter gør, at Ryanair i perioden har haft et underskud på mere end 2,6 milliarder kroner. Det er cirka en tredjedel af underskuddet året før.

Ryanair skriver dog i regnskabet, at man håber snart at kunne tjene penge igen.

Uden at sætte et konkret tal på forventningen lyder det blot, at der er håb om at kunne vende tilbage til et fornuftigt overskud i det nye regnskabsår.

Det bemærkes imidlertid også, at der er stor usikkerhed i øjeblikket, ikke mindst på grund af de høje brændstofpriser og krigen i Ukraine.

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind