Efter afsløring: Minister forlanger svar

Regeringen i det sydamerikanske land Surinam vil have svar fra dansk selskab, der har lovet at bygge revolutionerende milliard-kraftværk

Benny Falk er direktør i Hybrid Power System Group (HPSG) i Surinam. Han er tidligere Robinson-deltager. Foto: Ekstra Bladet
Benny Falk er direktør i Hybrid Power System Group (HPSG) i Surinam. Han er tidligere Robinson-deltager. Foto: Ekstra Bladet
Følg Erhverv

Ved du noget? Så skriv til Ekstra Bladets journalist på MR@eb.dk, eller krypteret til Ryrso@protonmail.com

Den umage gruppe af danskere bag selskabet Hybrid Power System Group (HPSG) skal forklare sig over for regeringen i Surinam, oplyser landets udenrigsminister.

Reaktionen kommer, efter Ekstra Bladet og Danwatch for nylig kunne afsløre, at danskernes hævdede samarbejdspartnere tog afstand fra dem på stribe og anklagede dem for at misbruge deres navn.

Afsløringerne af selskabet med blandt andre en tidligere Robinson-deltager og medlem af Folketinget i ledelsen har nu nået det lille udviklingsland.

'Regeringen har kontaktet HPSG for en forklaring af sagen. Et svar er blevet modtaget. Der vil være en fortsat dialog med HPSG og regeringen i Surinam vil gøre alt, der er nødvendigt, for at få mere nødvendig information om denne sag', skriver udenrigsminister Albert Ramdin i en mail.

Artiklen fortsætter under galleriet - åbn galleriet i fuld skærm og se mændene bag.

Her er mændene bag mystisk firma

Opfinderen: Jesper Nielsen har ifølge CVR-registeret 10 konkurser bag sig og er opfinder af den banebrydende teknologi. Han er uddannet skibsbygger og medstifter af HPSG. Foto: Privat
Pengemanden: Jesper Carvalho Andersen er ifølge direktør i HPSG Benny Falk rådgiver for HPSG, der hjælper med finansieringen. Men ifølge Carvalhos egen hjemmeside er han medstifter af selskabet tilbage i 2014. Carvalho Andersen var direktør for den skandinaviske del af tøjmærket Zara i 00'erne. Foto: Rune Johansen / Ritzau Scanpix
Direktøren: Benny Falk var i 2001 med i Robinson-ekspeditionen og har tidligere haft et murerfirma. De senere år, har han haft selskaber i Storbritannien. Hvor han bor i dag, vil han ikke fortælle, men det er ikke i Danmark. Foto: Ekstra Bladet
Eks-politikeren: Niels Jørgen Langkilde har siddet i Folketinget for Konservative fra 1994-1998. Ved kommunalvalget, stillede han op for samme parti i Faaborg-Midtfyn Kommune. Han har en lille ejerandel af HPSG. Ved siden af erhvervseventyret er han formand for Patientforeningen. Foto: Privat
Cannabis-direktøren:Michael Lumby er ifølge HPSG's hjemmeside driftsdirektør i selskabet. Lumby er tidligere medejer af cannabis-selskabet Cibid Group og var indtil i sommer direktør i samme. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Alarmklokker ringer
Ekstra Bladet og Danwatch kunne også fortælle, at danskerne ikke før er lykkedes med at opføre noget kraftværk. Danskernes lovede kraftværk i Surinam koster ifølge dem 7,7 milliarder kroner.

Hos landets opposition undrer man sig også over persongalleriet.

- Jeg spørger konstant regeringen: Giv mig jeres due diligence rapporter. Hvem er disse mennesker? Regeringen har aldrig de informationer til parlamentet, siger Rabindre Parmessar, fra National Democratic Party.

Derudover hemmeligholder firmaet for eksempel, hvor pengene kommer fra, og hvem der rent faktisk ejer selskabet i Surinam.

- Det ser meget suspekt ud. Sandsynligheden for, at det er en legitim forretning, vil jeg vurdere som værende meget lav, siger Tom Kirchmaier, professor og forsker ved CBS og London School of Economics med speciale i økonomisk kriminalitet.

- Spørgsmålet for mig at se er, om der er tale om hvidvask i stor skala, eller om de har gang i noget andet. Men på nuværende tidspunkt er der ikke en rygende pistol, siger professoren videre om danskerfirmaet, der også har en bemærkelsesværdig konstruktion af selskaber.

Senest kunne Ekstra Bladet fortælle, hvordan der op til afsløringerne af det mystiske dansker-firma indfandt sig en sand slette-iver hos de involverede. De afviser ellers alle, at der skulle foregå noget ulovligt eller problematisk i selskaberne.

Artiklen fortsætter under grafikken.

For tidligt at sige
At få et interview med repræsentanter fra landets regering har været længe undervejs, og appetitten for at stille op til interview om sagen har tilsyneladende ikke været stor.

Udenrigsministeren er da heller ikke klar til at rive kontrakten med danskerne i stykker.

'En beslutning vil blive taget på baggrund af resultaterne af undersøgelserne. Hvis der er grunde som berettiger en ophævelse af kontrakten, vil regeringen tage skridt, der måske inkluderer ophævelse af aftalerne', skriver Albert Ramdin.

Lover 350 jobs
Aftalen om opførelsen af et grønt, revolutionerende kraftværk, uden at regeringen skal betale en krone af de 7,7 milliarder kroner, det koster at bygge, lyder da bestemt heller ikke så ringe. Og der er flere fordele.

'Ifølge HPSG vil investeringen skabe mindst 350 direkte job, 650 indirekte job og vil danne grundlag for dynamisk iværksætteri i alle sektorer. Ydermere vil investeringen ifølge HPSG bidrage signifikant til omstillingen til en grøn økonomi og øgede eksportindtægter for Surinam,' skriver Albert Ramdin.

Han understreger samtidig, at Surinam kun har forpligtet sig til at aftage strøm fra kraftværket, når det står færdigt og altså ikke skal betale noget til opførelsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby