Efter gårsdagens vilde udsving åbner det danske aktiemarked tirsdag i lysegrønt.
C25-indekset er således i skrivende stund steget med lidt under en procent.
Dagens højdespringer er selskabet ISS, som er skudt op med over syv procent.
Vestas og Bavarian Nordic er ligeledes steget med over to procent, mens det også ser lovende ud for Danske Bank, Netcompany Group, Novoxymes, Demant, Tryg og Ambu, som alle er steget med over én procent.
Kun tre selskaber er i svagt rød, nemlig Jyske Bank, Mærsk og Carlsberg.
Jyske Bank har i forbindelse med regnskabet for første kvartal af 2022 meldt ud, at de allerede nu forbereder sig på, at krigen i Ukraine kan medføre tab på kunder.
Derfor har banken foretaget nedskrivninger i sine udlån for sammenlagt 250 millioner kroner.
Vildt dyk
Klokken lidt i ti mandag styrtdykkede det danske C25-indeks pludselig med over otte procent, og en række virksomhederne i indekset faldt voldsomt, eksempelvis selskabet Demant, hvis kurs faldt med hele 18,82 procent.
Flere andre børser i Europa oplevede lignende fald, omend de nordlige aktier var hårdest ramt. Markederne korrigerede dog hurtigt sig selv igen, og C25-indekset lukkede med et minus på lidt under to procent.
Dykket var formodentlig forårsaget af en fejl begået af den amerikanske storbank Citigroup, erkendte de i en udtalelse sent mandag aften lokal tid.
Det kan du læse mere om her.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Uroen på aktiemarkedet har givet grå hår og søvnløse nætter hos mange små og store investorer, siden Rusland invaderede Ukraine.
Her giver seniorstrateg hos Nordea Simon Kristiansen dig de bedste råd til, hvordan du kan investere lige nu.