Annonce:
Annonce:

Efter hårdt angreb på Falck: Indgår hemmelig aftale

Redning Danmark har haft lagt sag an mod Falck med krav om 80 millioner kroner, men nu har de to selskaber indgået en ny hemmelig aftale, hvor Falck kan handle direkte hos Rednings Danmarks ejere

Falck er involveret i en ny, opsigtsvækkende sag. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Falck er involveret i en ny, opsigtsvækkende sag. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Kender du noget til sagen? Kontakt journalisten direkte ved at klikke her.

Falck er på ny havnet i en særdeles opsigtsvækkende sag, som hidtil har været hemmeligholdt for offentligheden.

Ekstra Bladet er således kommet i besiddelse af dokumenter, der afslører, at Falcks samarbejdspartner Redning Danmark har været så utilfreds med samarbejdet, at selskabet sidste år lagde sag an mod Falck med et krav om 80,8 millioner kroner.

Efterfølgende har parterne droppet deres samarbejde, og i stedet er der indgået et hemmeligt forlig, forstår Ekstra Bladet.

Annonce:

Brugte millioner
I 2017 outsourcede Falck en række vejhjælps- og sværvognsopgaver til Redning Danmark. Redning Danmark består af en række selvstændige vejhjælpsvirksomheder, som tidligere var en del af Dansk Vejhjælp, der var Falcks konkurrent. I 2012 blev Dansk Autohjælp solgt til SOS International, og en række selvstændige valgte i stedet at etablere Redning Danmark.

Som en del af aftalen skulle Redning Danmark overtage en række forpligtelser:

'Samarbejdsaftalen indebar, at Falck outsourcede og virksomhedsoverdragede en række aktiver og forpligtelser til RDK (Redning Danmark red.). Nærmere bestemt blev ca. 28 overenskomstansatte medarbejdere svarende til en samlet årsomkostning på ca. DKK 15 mio. samt redningskøretøjer for ca. DKK 10 mio. overdraget til RDK,' lyder det fra Redning Danmark.

Til gengæld blev stationerne under Redning Danmark sat i udsigt, at de ville blive sikret en række ture, og at Falck skulle udvikle et IT-system, der skulle sørge for, at Redning Danmark blev brugt, hvis deres biler var tættest på.

Annonce:

Men af dokumenterne fremgår det, at Falck ifølge Redning Danmark aldrig fik udviklet det lovede system. Samtidig mente Redning Danmark,at Falck har prioriteret egne køretøjer frem for Redning Danmarks. Samlet mente Redning Danmark, at selskabet skulle have haft 229.390 opgaver, men at det faktiske antal endte på 133.122.

Tidligere skandale
Det er ikke første gang, at Falck har været under beskydning. For to år siden fik Falck en historisk stor bøde på 30 millioner kroner for at have misbrugt sin 'dominerende stilling' på det danske marked for ambulancetjeneste. Falck blev dømt ved retten, efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde fundet, at selskabet havde ekskluderet konkurrenten Bios fra ambulancekørsel.

Undervejs kom det frem, at Falck havde hyret et kommunikationsbureau til at starte en smædekampagne mod Bios, ligesom det blev slået fast, at topledelsen i Falck med daværende topchef Allan Søgaard Larsen i spidsen havde kendt til, hvad der skete.

Allan Søgaard Larsen var røget fra posten, inden skandalen kom frem i offentligheden. Men efterfølgende fik sagen ham til at trække sig fra en række bestyrelsesposter.

Annonce:

Øverste ledelse orienteret
Også i dette tilfælde har den nuværende topledelse været orienteret, fremgår det af papirerne. I maj 2019 forsøgte Redning Danmarks bestyrelsesformand Kim Holten Larsen ifølge Ekstra Bladets oplysninger at tage kontakt til Jakob Riis, der i dag er øverste chef i Falck. Her blev der udtrykt bekymring for Falcks ageren i et samarbejde, der egentlig var sat til at skulle vare i otte år.

Artiklen fortsætter under billedet

Falcks adm. direktør Jakob Riis blev informeret om sagen i 2019. Arkivfoto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Falcks adm. direktør Jakob Riis blev informeret om sagen i 2019. Arkivfoto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
 

Men da Ekstra Bladet konfronterer Kim Holten Larsen, bestyrelsesformand, Redning Danmark, med retssagen, fortæller han, at der for nyligt indgået en aftale med Falck, og at sagen dermed ikke eksisterer mere. Han ønsker ikke at uddybe, men han henviser til adm. direktør i Redning Danmark, Uffe Dalsgaard, direktør, Redning Danmark.

Redning Danmark: Vi har haft vores synspunkt, og de har haft deres

Uffe Dalsgaard, adm. direktør, Redning Danmark, bekræfter, at parterne har været uenige, men at der er fundet en løsning.

- Vi har haft vores synspunkt, og de har haft deres, og så er vi blevet enige om, hvordan vi skal have dette samarbejde tilrettelagt.

- Hvad indebærer den nye aftale?

Kompliceret kontrakt
- Der er en aftale om, at vi ikke går ud og fortæller om, hvad vores aftaler med vores samarbejdspartner indebærer. Det synes jeg også, at man skal respektere. Der er også nogle konkurrencehensyn.

- Men har Redning Danmark stadig et formelt samarbejde med Falck?

- Ja, det kan du sige. Det har vores stationer, som ejer Redning Danmark.

- Der er udsendt en pressemeddelelse, hvor det er oplyst, at Falck har nu lavet en direkte aftale med stationerne.

- Det vil sige, at Redning Danmark og Falck har ikke noget samarbejde længere?

- Nej, ikke i samme grad som tidligere.

- Hvordan kan det være?

- Det er fordi, at alle parter fandt det mere hensigtsmæssigt; der var ingen grund til at have et tungt mellemled.

Uffe Dalsgaard oplyser efterfølgende til Ekstra Bladet, at der ikke er sendt en pressemeddelelse ud.

Falck: Enige om at opsige den

Falck ønsker ikke at stille op til interview. Direktionen ønsker end ikke at lægge navn til et skriftligt citat. I stedet har presseafdelingen sendt en mail:

'Falck og Redning Danmark har været enige om at opsige den hidtidige samarbejdsaftale. Vi indgår dog stadig i samarbejde og har sammen besluttet, at Falck fremadrettet skal indgå direkte aftaler med de enkelte stationsejere. Ændringerne får ingen betydning for kunderne, og alle kunder vil få den samme gode service som hidtil,' lyder det:

'Falck har mange leverandører og samarbejdspartnere. Samarbejdsformen varierer. Nogle stationer vælger at gå sammen i et indkøbssamarbejde, mens andre foretrækker at lave en direkte aftale med os. Det står dem frit for.'

Ekstra Bladet havde blandt andet sendt følgende spørgsmål, som Falck altså ikke vil svare på:

- Samarbejdet er ophørt, efter Redning Danmark har lagt sag an mod Falck. Hvordan kan det være?

- Hvorfor indgik Falck oprindeligt en kontrakt med Redning Danmark, hvis I ikke kunne levere det antal ture, som blev stillet i udsigt?

- Når stationerne skal forhandle direkte med en stor spiller som Falck, giver det så ikke risiko for, at I kan presse priserne helt i bund?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: