Elfirma 'fuldt tilfredse' med fyret revisor i svindelsag

En sag om mulig svindel i Forsvaret har blandt andet kostet en erfaren revisor jobbet

Søndergaard Els direktør og ejer Brian Søndergaard. Foto: TV Midtvest
Søndergaard Els direktør og ejer Brian Søndergaard. Foto: TV Midtvest

Ved du noget? Så TIP Ekstra Bladets erhvervsredaktion her.

Selvom flere personer er blevet politianmeldt i sagen om mulig svindel i Forsvaret, og at selskabet Søndergaard Els mangeårige revisor og partner hos revisionsvirksomheden BDO forleden fik en fyreseddel, har man hos Søndergaard El været godt tilfreds med revisorens ydelser.

Det svarer Søndergaard Els direktør og ejer Brian Søndergaard i en mail:

'Årsagen til at vores revisor er fyret har jeg ikke kunnet få oplyst. Vi har været fuldt tilfredse med vores revisor, men som elinstallatør kan jeg ikke gennemskue om revisoren skulle have rådgivet mig anderledes i forhold til vores samhandel med forsvaret'.

Whistleblower: Ansat brugte 525.948 kroner på fem måneder

Opsagt
Revisoren blev fyret få dage, efter at Karsten Ravnsgaard, tidligere økonomichef i Søndergaard El, stod frem og fortalte, at han havde advaret revisoren om, at måden virksomheden handlede med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på var helt gal.

Snorksov i skandale-sag: 'Det er lidt teknisk'

Revisoren reagerede ikke, og det fik konsekvenser.

'En intern undersøgelse har vist, at en af vores revisorer, primo 2019, modtog en henvendelse fra en whistleblower omhandlende indicier på formodede uregelmæssigheder i den pågældende sag. Revisoren forholdt sig ikke til denne information.

'På den baggrund har vi opsagt samarbejdet med den pågældende medarbejder med øjeblikkelig virkning', skrev BDO's administrerende direktør i Danmark, Stig Holst Hartwig, i en mail til TV 2 9. december.

BDO har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere over for Ekstra Bladet.

Tiltale: Svindlede sig til tilbygning for skattekroner

Af Søndergaard Els regnskaber fremgår det, at elfirmaet har brugt revisoren siden 2012 - det seneste regnskab, der er tilgængeligt elektronisk fra CVR-registeret.

Risiko for svig
Sagen begyndte for alvor at rulle, da Statsrevisorerne 6. december udtrykte skarp kritik af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for en yderst mangelfuld kontrol med indkøb.

Den manglende kontrol betød ifølge Statsrevisorerne en 'høj risiko for, at der begås fejl, svig og berigelsesforbrydelser'.

Her er tidligere spionchefs blakkede fortid

I sagen med Søndergaard El er mindst to personer blevet politianmeldt, mens der i en anden sag, der også omhandler Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, er tiltalt fem personer for mandatsvig, bedrageri og bestikkelse.

Sidstnævnte sag har politiet efterforsket siden 2016.