Elon Musk dropper bestyrelsen hos Twitter

Multimilliardæren Elon Musk kommer ikke til at sidde med i bestyrelsen for det sociale medie Twitter

Elon Musk kommer ikke til at indgå i bestyrelsen for Twitter alligevel. Foto: Mike Blake/Reuters
Elon Musk kommer ikke til at indgå i bestyrelsen for Twitter alligevel. Foto: Mike Blake/Reuters
Følg Erhverv

For knap 3 milliarder dollars købte Elon Musk sig i forrige uge ind i det sociale medie Twitter og blev derved den største aktionær med 9,2 procent af aktierne.

Først gik meldingerne på, at Musk skulle have en plads i bestyrelsen, men de planer er nu droppet igen.

Det fremgår af en meddelelse fra direktøren for Twitter, Parag Agrawani, der er delt på samme medie.

'Elons aftale om at tilslutte sig bestyrelsen skulle være trådt i kraft 9. april, men Elon fortalte samme morgen, at han alligevel ikke vil tilslutte sig bestyrelsen. Jeg tror, at det er bedst,' skriver Parag Agrawal.

Beslutningen kommer efter en uge, hvor den karismatiske multimilliardær har tweetet sine ideer for det sociale medie på sin egen profil.

Hvor seriøse forslagene om at fjerne 'W' i Twitter eller omdanne Twitters hovedkontor i San Fransisco til et herberg for hjemløse, er dog svært at svare på. 

Elon Musk har ifølge Forbes en personlig formue på 219 milliarder dollars, og det gør ham til den rigeste person i verden, endda med stor afstand til Amazon-stifteren, Jeff Bezos, der indtager andenpladsen med 171 milliarder dollars.

Hvis man har svært ved at kapere, hvor meget en milliard er, så er der hjælp at hente i videoen herunder. ´

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind