Erhvervslivet beholder så småt optimismen

Konjunkturbarometrene fra erhvervslivet er stigende, men billedet er uens og stigningerne små, viser tal

Følg Erhverv

Erhvervslivets konjunkturbarometre, der måler humøret hos erhvervslivet, viste en blandet udvikling i juli. Mens det gik frem for flere, blev humøret betydeligt dårligere i detailhandlen.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der har målt humøret i sektorerne industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel.

- De lidt længere tendenser er stigende for industriens, byggeriets og detailhandlens sammensatte konjunkturindikatorer og faldende for serviceerhvervene.

- I forhold til juni måned steg industriens sammensatte konjunkturindikator en smule, hvilket til dels skyldes stigende produktionsforventninger og faldende færdigvarelagre.

- Bygge og anlæg steg, hvilket dækker over, at beskæftigelsesforventningerne stiger, skriver Danmarks Statistik.

Mens der var mindre stigninger inden for industri og bygge og anlæg lå serviceerhvervene uændret.

For detailhandlen faldt konjunkturbarometret markant.

- Detailhandlens konjunkturindikator faldt fra 11 i juni til 7 i juli, hvilket hovedsageligt skyldes fald i faktisk omsætning. Trods faldet, ses en stigende tendens gennem de seneste ti måneder, skriver Danmarks Statistik.

Erhvervenes samlede tillid ligger fortsat i et pænt plus omkring 1.

- Aktuelt trækkes indikatoren op af industri og ned af detailhandlen. I sidste måned, hvor tillidsindikatoren i Danmark faldt en del, faldt den også i det samlede EU, Tyskland, Storbritannien og Sverige, skriver Danmarks Statistik.

Hos Dansk Industri vurderer chefanalytiker Klaus Rasmussen, at erhvervslivets humør kan stige igen:

- Det europæiske opsving er taget en anelse af i fart, og det kan påvirke de danske virksomheders muligheder. Men væksten på de internationale markeder er fortsat ret høj.

- Da virksomhederne svarede, var deres svar sandsynligvis påvirket af den truende handelskonflikt. Nu ser faren for en eskalerende handelskonflikt umiddelbart ud til at være drevet over. Og det kan forhåbentlig føre til yderligere optimisme hos virksomhederne.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.