Erhvervslivet er tilfreds med hurtig hjælpepakke

Godt at forbudsramte virksomheder kan få hjælp, men anbefalinger gør støtten usikker, mener erhvervslivet

Følg Erhverv

Det er godt, at det er gået hurtigt med at lave en aftale om hjælpepakker til de virksomheder, der bliver ramt af de kommende coronarestriktioner. Det siger erhvervslivet.

Restriktionerne indebærer blandt andet et forbud mod at sælge alkohol efter midnat og frem til klokken 5 og blev præsenteret onsdag eftermiddag. Torsdag landede der en aftale om kompensation.

Hastigheden er vigtig, lyder det fra erhvervsorganisationerne Horesta, SMVdanmark og Dansk Erhverv.

- Det vil gøre en forskel for mange brancher og virksomheder, men vi kommer ikke uden om, at de berørte igen-igen står i en meget svær situation siger Brian Mikkelsen, som er administrerende direktør i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

I den nye aftale har virksomhederne ret til kompensation ved en nedgang i omsætningen på 30 procent. Fra sommer og til nu har det været 45 procent.

Derudover afsættes der blandt andet penge til kompensation for tab af letfordærvelige varer, som er indkøbt til de mange planlagte julefrokoster, som er blevet aflyst.

Brian Mikkelsen mener, at der er virksomheder, som kan komme i klemme. Det er dem, der er ramt som følge af anbefalinger og ikke et påbud - for eksempel opfordringen til at aflyse firmajulefrokosten.

Også ifølge SMVdanmark er der virksomheder, der ikke kan få støtte, selv om deres indtjeningsgrundlag forsvinder.

Tvangslukkede virksomheder kan få kompensation til faste udgifter, tab af omsætning og lønkompensation.

Det gælder ikke for virksomheder, der ikke er lukket, men som bliver ramt af anbefalinger og opfordringer.

SMVdanmark mener, at regeringens opfordring til at aflyse alle firmajulefrokoster og sociale aktiviteter de facto fungerer som en tvangslukning.

- Vi glæder os over, at de brede hjælpepakker er spændt ud for rigtig mange virksomheder og underleverandører, siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark.

- Men vi er rigtig bekymrede for, at samfundet ikke vil betale hele regningen. Og vi ser mange virksomheder stå tilbage med et kæmpe udfordring i, hvordan de skal finansiere lønnen til deres medarbejdere, når nu alle deres arrangementer er blevet aflyst, siger han.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.