Erhvervslivet kræver lynkompensationer efter nye restriktioner

Flere brancheorganisationer fra erhvervslivet vil gerne have, at kompensationer kommer hurtigt på plads

Følg Erhverv

Flere virksomheder i særligt oplevelses- og turisterhvervet vil blive hårdt ramt af nogle af de restriktioner, der kom frem på pressemødet i Statsministeriet onsdag aften.

Og der er tale om virksomheder, der allerede er hårdt ramt.

Det siger en række erhvervsorganisationerne.

- Derfor må Folketingets partier også arbejde for, at der hurtigst muligt bliver forhandlet kompensationer på plads, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

- Det undrer os at der ikke allerede er en model for de restriktioner, som Folketinget indfører fra fredag, på plads, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Onsdag aften præsenterede Mette Frederiksen en række nye restriktioner og anbefalinger.

Få et overblik over de kommende restriktioner og anbefalinger.

Regningen skal dækkes
Fra Horesta lyder det, at branchen får svært ved at overleve, hvis ikke der bliver skruet op for kompensationen.

- Vi har brug for, at der kommer kompensation på banen hurtigt. Den robusthed virksomhederne havde inden krisen er revet væk. Flere af virksomhederne har selv betalt regningen. Likviditeten er simpelthen opbrugt, lyder det fra Kristian Nørgaard, der er politisk direktør i Horesta, til Ekstra Bladet.

- Regningen for COVID-perioden er stor, og der er ganske enkelt ikke rum til at skulle overleve endnu en periode på de betingelser, der har været gældende tidligere, siger HORESTAs politiske direktør, Kristian Nørgaard.

Kølerummene er fyldt op
Vagtplanerne er lagt, og kølerummene er fyldt op til årets julefrokster. Så når regeringen opfordrer virksomheder til at aflyse firmajulefrokosterne, lander regningerne hos restauratørerne.

- Vi var ikke så privilegeret, at vi kunne få en uge. Vi fik til i overmorgen. DJ'en, der skulle spille til klokken 02.00 skal stadig betales, og vores medlemmer hænger på regningen.

Derfor kommer Kristian Nørgaard også med klar opfordring til befolkningen.

- Det er meget vigtigt at få sendt signalet ud, at private stadig kan tage ud at spise. Mange bliver nervøse, og det sidste vi har brug er stribevis af tomme borde, siger han.

Virksomhederne er pressede
Dansk Industri foreslår, at virksomheder skal kunne kompenseres tidligere, så flere virksomheder kan blive kompenseret. Mange virksomheder er nemlig presset allerede, lyder det fra Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.

- Så virksomhederne skal kompenseres ordentligt og fair. Derfor er det vigtigt at få sat grænsen ned, så virksomheder højst skal have en nedgang i omsætningen på 30 procent for at være berettiget til kompensation, siger Emil Fannikke Kiær.

Folketingets partier er indkaldt til forhandlinger om hjælpepakker. Også arbejdsmarkedets parter er indkaldt til drøftelser. Det var sammen med arbejdsmarkedets parter, at regeringen lavede aftalen om for eksempel lønkompensation.

FAKTA: Her er restriktionerne for at dæmpe smitten

Regeringen har på et pressemøde i Statsministeriet onsdag oplyst, at danskerne på ny kan se frem til restriktioner.

Det sker for at bremse spredningen af corona - herunder den nye variant, Omikron, der er steget meget de seneste dage.

Blandt de nye tiltag er:

* Skolebørn sendes hjem fra den 15. december til og med den 4. januar. Der vil blive tilbudt nødpasning, og børnene vil, så vidt det er muligt, blive fjernundervist.

* Efterskoleelever bliver sendt hjem på forlænget juleferie fra den 19. december til og med 7. januar.

* Coronapassets gyldighed forkortes fem måneder, så det er gyldigt i syv måneder i stedet for 12 måneder efter stik nummer to.

* Nattelivet - eksempelvis diskoteker - skal lukke fra 00 natten til lørdag.

* Forbud mod salg af alkohol mellem klokken 00 og 05 på barer, restauranter og i butikker.

* Desuden genindføres kravet om mundbind på serveringssteder, medmindre man sidder ned.

* Forbud mod koncerter med over 50 stående gæster.

* Det anbefales at droppe firmajulefrokoster.

* Kravet om mundbind eller visir i den kollektive transport og indenrigsfly forlænges fire uger til den 6. januar.

* Opfordring til, at ansatte i både offentlige og private arbejdspladser i udstrakt grad arbejder hjemmefra.

* Coronas status som en samfundskritisk sygdom forlænges yderligere otte uger frem til den 5. februar.

Kilde: Pressemøde i Statsministeriet.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.