Et stykke pizza fik ham fyret: Får 1,3 millioner i kompensation

En australsk mand blev fyret dagen før sin sidste arbejdsdag, fordi han gav sin søn et stykke pizza

Australske Greg Sherry stod til at modtage 379.268 australske dollars, svarende til over 1,8 millioner kroner, i en aftrædelsesordning, fordi hans funktion hos Toyota skulle nedlægges tilbage i 2018.

Men dagen før sin sidste arbejdsdag blev han fyret, fordi Toyota mente, at han havde overtrådt firmaets regler.

Det hele endte i en retssag, der fredag faldt ud til Greg Sherrys fordel. Det skriver det australske medie News.com.au.

Gav et stykke pizza til sin søn
På sin sidste forretningsrejse skulle Greg Sherry til Melbourne. Her havde han fået lov til at tage sin kone og to børn med, så længe han kun brugte firmakortet til at betale for sin egen rejse, mad og logi.

På rejsen valgte Greg Sherry en aften at give et stykke af sin pizza til sin otteårige søn, fordi han ikke selv kunne spise mere.

Et klart brud på firmaets politik, mente Toyota, der påstod, at han havde betalt sin søns aftensmad på firmaets regning.

Desuden mente arbejdsgiveren, at Greg Sherry havde betalt for et dyrere hotel end aftalt. Han blev derfor fyret på stedet og modtog blot en kompensation på cirka 386.000 kroner mod de 1,8 millioner kroner, han ellers var berettiget til.

Ifølge Greg Sherry var priserne på overnatninger dog dyrere, fordi rejsen faldt sammen med tennisturneringen Australian Open. Han rejste derfor sag mod sin tidligere arbejdsplads.

Fik 1,3 millioner kroner
Greg Sherry mente, at han uberettiget var blev frataget sin ret til de resterende godt 1,4 millioner.

Fredag blev sagen endeligt afgjort. Her lød dommen, at Toyota ikke var i sin ret til at fyre medarbejderen for hans opførsel.

Greg Sherry havde aldrig tidligere fået sanktioner fra sin arbejdsplads, og han havde ofte sat firmaets interesser foran sine egne, lød det fra dommeren.

Desuden kunne Toyota ikke bevise, at Greg Sherry havde overtrådt reglerne i en sådan grad, at det berettigede firmaet til at opsige ham uden varsel og fratage ham retten til sin aftrædelsesordning.

Greg Sherry modtog derfor fredag en kompensation på 276.000 australske dollars, svarende til lidt over 1,3 millioner kroner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri