Annonce:
Annonce:

Europæisk økonomi hoster og sprutter: Tyder på opbremsning

Europæisk og særligt tysk økonomi viser svaghedstegn, som ifølge økonom sandsynligvis vil trække Danmark med

Annonce:
Følg Erhverv

Noget tyder på, at der er økonomiske tordenskrald på vej syd for grænsen.

En af de tidligste indikatorer af, hvordan det går med økonomien i de lande, der har euro som valuta, har fredag kastet en dyster prognose af sig.

Der er tale om det, der hedder PMI-barometeret. Det er et indeks over, hvorvidt indkøbschefer synes, at det går bedre eller dårligere i denne måned end måneden før.

Indekset er i 100, hvis alle indkøbschefer synes, det går bedre. Omvendt er det i nul, hvis alle har svaret, at det går værre.

Hvis alle har svaret, at det er det samme som sidste måned, ligger indekset i 50.

September-indekset for hele eurozonen overraskede negativt og landede under 50 igen. Et af de lande, der trak indekset ned, var Tyskland.

Annonce:

Da indkøbschefernes svar er en af de første indikationer af, hvordan det går i økonomien, har man endnu ikke tal over, hvordan euro-landenes økonomi ser ud i september. Men noget kunne tyde på, at europæisk økonomi har tabt pusten.

- Eurozonens økonomi er forblevet i bakgearet. Især Tyskland er hårdt ramt. Det er nærmest frit fald, det vi ser i Tyskland, siger Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen.

Hvis indikationerne holder stik, står eurozonen ifølge Søren Kristensen sandsynligvis på kanten af en reel recession med fald i produktion, boligpriser og beskæftigelse over en bred kam i Europa.

Åh, åh: Høje gaspriser bliver i fire år

Normalt ville Den Europæiske Centralbank (ECB) kunne hjælpe med få lidt skub i økonomien ved at sænke sine renter og dermed gøre det mere attraktivt at skyde penge ud i økonomien i stedet for at spare op.

Men ECB er for tiden i gang med at bekæmpe de prisstigninger, der plager Europa. Og her er medicinen i stedet at hæve renten. Hvilket meget vel kan have den modsatte effekt.

Annonce:

Særligt de tyske bølgeskvulp vil sandsynligvis få betydning for dansk økonomi ifølge Søren Kristensen.

- Det er rigtig vigtigt, fordi det er det indre marked i EU, der er vores absolut største eksportmarked, siger han.

- Og det, der sker i Tyskland, er ofte også det, der sætter retningen for dansk økonomi.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: