Annonce:
Annonce:

Facebook-ejer idømt milliardbøde

Selskabet bag Facebook er blevet idømt en bøde svarende til 1,3 milliarder kroner, men anker afgørelsen

Meta, selskabet bag Facebook, bliver set efter i sømmene og er blevet idømt en bøde svarende til 1,3 milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Thomas Hodel/Reuters
Meta, selskabet bag Facebook, bliver set efter i sømmene og er blevet idømt en bøde svarende til 1,3 milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Thomas Hodel/Reuters
Annonce:
Følg Erhverv

Meta, som står bag de sociale medier Facebook og Instagram, har krænket rettighederne til en bestemt teknologi til livestreaming, der er blevet udviklet af en amerikansk soldaterveteran.

Derfor har en føderal domstol i delstaten Texas idømt selskabet en bøde svarende til 1,3 milliarder kroner. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Et nævningeting i retssagen kom frem til, at livefunktionen på Facebook og Instagram har brugt teknologi, som er udviklet og patenteret af selskabet Voxer, som soldaterveteranen Tom Katis står bag.

Katis tog endnu en tørn i militæret efter angrebene på World Trade Center i september 2001. Her tjente han som kommunikationssergent for de amerikanske specialstyrker i Afghanistan.

Da hans kampenhed på et tidspunkt bliver angrebet, føler han ikke, at kommunikationssystemerne egner sig til 'tidsfølsom kommunikation med flere grupper i et stærkt forstyrrende miljø'.

Annonce:

Socialt medie får bøde på tre milliarder

Ifølge hans advokater begyndte han at udvikle løsninger i 2006 for at afhjælpe de problemer, som han havde oplevet på slagmarken.

- De nye teknologier muliggjorde transmission af stemme- og videokommunikation med umiddelbarheden af livekommunikation og pålideligheden og bekvemmeligheden af beskeder.

Facebook henvendte sig indledningsvist til Voxer med det formål at indlede et samarbejde, men det blev tilsyneladende aldrig til noget, viser juridiske dokumenter.

Alligevel valgte man at lancere Facebook Live og Instagram Live, hvor Voxer-teknologi blev indarbejdet.

En talsperson for Meta har forklaret under retssagen, at man ikke mener, at selskabet krænkede Voxers patentrettigheder. Derfor har Meta og selskabets repræsentanter valgt at anke afgørelsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: