Finansverden holder vejret nu.
Silicon Valley Bank (SVB) og Signature Bank er begge krakket på blot 72 timer, og få minutter efter den amerikanske børs er åbnet mandag eftermiddag, styrtdykker aktien nu på First Republic Bank og Western Alliance Bancorporation.
Det skriver Euroinvestor.
First Republic-aktien er faldet med hele 65 procent, men endnu værre står det til med Western Alliance Bancorporation, der taber 76 procent.
Det er især bankaktierne, der er hårdt ramte i eftermiddagens børsåbning. Otte amerikanske banker lider tocifrede procentvise tab.
Det ligner altså en gentagelse af krakket af SVB, der fredag blev overtaget af de amerikanske myndigheder.
Takket være den amerikanske regerings såkaldte backstop, vil kunderne dog stadig få sine penge.
Lars Skovgaard Andersen, der er senior investeringsstrateg hos Danske Bank, sagde tidligere til Ekstra Bladet, at han ikke forventer, det vil have betydning i Danmark.
Den historie kan du læse her.