FLSmidths topchef stopper: Afløses af minedirektør

Topchef Thomas Schulz overlader roret til Mikko Keto, som er direktør for koncernens mineforretning

Fra årsskiftet overlader Thomas Schulz (på billedet) posten som administrerende direktør i FLSmidth til Mikko Keto. Schulz skal fra marts være administrerende direktør i industrikoncernen Bilfinger. (Arkivfoto). Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix
Fra årsskiftet overlader Thomas Schulz (på billedet) posten som administrerende direktør i FLSmidth til Mikko Keto. Schulz skal fra marts være administrerende direktør i industrikoncernen Bilfinger. (Arkivfoto). Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix
Følg Erhverv

FLSmidths administrerende direktør, Thomas Schulz, forlader sin post med udgangen af 2021.

Det meddeler koncernen i en fondsbørsmeddelelse. Det samme skriver erhvervsmedierne Finans og Børsen.

Den danske koncern leverer produkter og rådgivning til virksomheder i mine- og cementbranchen i store dele af verden.

Schulz har stået i spidsen for FLSmidth siden 2013.

Han giver stafetten videre til Mikko Keto. Han har været direktør for FLSmidths mineforretning siden januar 2021.

- Jeg er ekstremt beæret og begejstret over muligheden for at lede hele FLSmidth-organisationen og arbejde tæt sammen med vores dygtige kolleger rundt om i verden, siger Keto i fondsbørsmeddelelsen.

Thomas Schulz takker bestyrelsen og bestyrelsesformanden, Vagn Sørensen, for 'deres støtte og frugtbare samarbejde gennem årene'.

- Med så meget stærkt arbejde undervejs og med et højt kvalificeret lederteam på plads, er det her det rigtige tidspunkt for mig at gribe en ny mulighed.

- Jeg mener, at Mikko er et fremragende valg til at blive vores næste administrerende direktør, lyder det fra Schulz i meddelelsen.

Ifølge Børsen har industrikoncernen Bilfinger onsdag aften annonceret, at Schulz bliver ny administrerende direktør i koncernen fra 1. marts 2022.

Sidste år fik cementkoncernen skåret en femtedel af omsætningen. Det skyldtes blandt andet et presset cementmarked.

Det seneste kvartalsregnskab for FLSmidth blev offentliggjort i midten af august.

I andet kvartal steg omsætningen med seks procent til 4,1 milliard kroner.

Samtidig viste resultatet et overskud på 47 millioner kroner. Det var en forbedring fra samme periode sidste år. Her fik FLSmidth et underskud på 17 millioner kroner.

Det er færre smitteudbrud og restriktioner, som har givet bedre økonomiske resultater og flere ordre.

Forbedringen i resultaterne skulle ses i lyset af, at andet kvartal 2020 var en tung periode med mange restriktioner i store dele af verden.

FLSmidth har 10.000 ansatte i mere end 60 lande. Koncernen er målt på omsætning blandt Danmarks 30 største virksomheder.

Koncernen offentliggør torsdag morgen regnskabet for tredje kvartal.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter