Fodboldbosser taber millioner på cykelprojekt

Lars Seier Christensen og Jan Bech Andersen har tabt et stort millionbeløb på deres kuldsejlede cykelprojekt. Det viser nye regnskaber

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen (tv.) og FCK's storaktionær, Lars Seier Christensen, har begge brændt sig på investeringer i cykelprojektet Virtu. Foto: Henning Hjort/Lars Poulsen
Brøndby-ejer Jan Bech Andersen (tv.) og FCK's storaktionær, Lars Seier Christensen, har begge brændt sig på investeringer i cykelprojektet Virtu. Foto: Henning Hjort/Lars Poulsen
Følg Erhverv

Når FC København og Brøndby søndag eftermiddag tørner sammen på fodboldbanen, vil stemningen forventeligt være præget af had.

Der er nemlig tale om to ærkerivaler, der står i hver sin lejr.

Klubbernes to ejere, derimod, har en del mere tilfælles: Både FCK-storaktionær Lars Seier Christensen og Brøndbys ditto, Jan Bech Andersen, har tabt stort på det kuldsejlede cykelprojekt Virtu.

Projektet blev droppet i foråret, og dugfriske regnskaber afslører hvorfor: Selskaberne Virtu Cycling Group og VirtuGO havde nemlig et samlet underskud på mere end 50 millioner kroner i 2019.

'Ledelsen anser det som utilfredsstillende,' står der i begge regnskaber.

Ifølge oplysninger i CVR-registret har Lars Seier Christensen været den største aktionær i Virtu-projektet. Herefter følger cykelbossen Bjarne Riis samt Jan Bech Andersen og hustruen Helle Andersen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen har skabt sig en formue som chef og investor i mineselskabet Glencore. Investeringen i Virtu-koncernen var dog en skævert. Foto: Philip Davali
Brøndby-ejer Jan Bech Andersen har skabt sig en formue som chef og investor i mineselskabet Glencore. Investeringen i Virtu-koncernen var dog en skævert. Foto: Philip Davali

Hård kritik af Riis: Ansatte blev ikke behandlet ordentligt

Store ambitioner
Ambitionerne var ellers tårnhøje, da Lars Seier Christensen og Bjarne Riis i 2016 lancerede det nye cykelprojekt, som Jan Bech Andersen siden investerede i.

Ideen var at skabe danske cykelhold på både herre- og kvindesiden, som skulle kunne begå sig internationalt.

Herudover var det planen, at Virtu skulle tjene penge på blandt andet cykelrejser og softwaren VirtuGo - en slags trænings-app med en række forskellige funktioner.

Men efter kort tid på markedet lukkede VirtuGo ned igen i efteråret 2019 på grund af 'manglende attraktion fra brugerne', som det forklares i regnskabet.

Artiklen fortsætter under billedet...

FCK-storaktionær Lars Seier Christensen blev rig på Saxo Bank, som han selv var med til at stifte. Siden er det blevet til en lang række nye investeringer - med meget svigtende held. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix

Fyrede medarbejderne
Kort tid efter lukkede også cykelholdene ned, og i foråret 2020 meddelte Lars Seier Christensen så, at det var helt slut med Virtu-projektet.

'Da virksomheden igennem en længere periode ikke har leveret tilfredsstillende resultater, mener vi ikke, at det giver mening for hverken medarbejderne eller ejerne at kæmpe videre imod de forværrede omstændigheder - det er bedre for alle at komme videre,' skrev milliardæren på Facebook.

'Virtu Cycling har derfor med øjeblikkelig virkning igangsat en nedlukning og afvikling af koncernens samlede aktiviteter. Dags dato er hovedparten af de 21 medarbejdere i Virtu Cycling blevet opsagt,' tilføjede han. 

Ifølge de nye regnskaber skal arbejdet med at afvikle Virtu være afsluttet i løbet af 2020.

Den tidligere Tour de France-vinder Bjarne Riis har også været medejer i Virtu-koncernen. Han og Lars Seier Christensen har kendt hinanden i en årrække. Foto: Ernst van Norde
Den tidligere Tour de France-vinder Bjarne Riis har også været medejer i Virtu-koncernen. Han og Lars Seier Christensen har kendt hinanden i en årrække. Foto: Ernst van Norde
 
Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind