Annonce:
Annonce:

Første gang i 17 måneder: Beskæftigelsen falder

Et fald i antal offentligt ansatte står bag det første fald i beskæftigelsen i 18 måneder

Efter 17 måneder med stigende beskæftigelse faldt antallet af lønmodtagere i juli. Det dækker dog hovedsagelig over, at der er blevet færre offentligt ansatte, viser Danmarks Statistiks tal. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Efter 17 måneder med stigende beskæftigelse faldt antallet af lønmodtagere i juli. Det dækker dog hovedsagelig over, at der er blevet færre offentligt ansatte, viser Danmarks Statistiks tal. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Efter 17 måneder med et stigende antal lønmodtagere i Danmark, var det slut i juli. Her faldt beskæftigelsen med 5.000 personer. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fredag.

Faldet kommer efter længere tid med løbende nye rekorder over antallet af beskæftigede personer i Danmark.

Alene fra januar 2021 til juni 2022 var næsten 200.000 flere kommet i arbejde.

Den stærke beskæftigelse bliver af økonomer ofte fremhævet som en af dansk økonomis styrker. I juli var 2.953.000 personer i beskæftigelse.

Ifølge Danmarks Statistik svarer faldet på de 5.000 i juli stort set én til én til et fald på 5.000 ansatte i den sektor, der kaldes offentlig forvaltning og service.

Antallet af lønmodtagere i virksomheder og organisationer var stabilt fra juni til juli.

Annonce:

Selv om tallene alene ikke tænder nogen alarmklokker, kan de meget vel blive symbolske for, at jobfesten efter coronakrisen nåede sin ende hen over sommeren ifølge cheføkonom i Nyrkedit Palle Sørensen.

- Den her højkonjunktur på baggrund af coronakrisen ser ud til at være ovre. Det går ikke lige så hurtigt fremad derude i øjeblikket, siger han.

- Og så begynder vi at være belastet af den her energikrise, der er kommet til Danmark og Europa i særdeleshed.

I stedet er det nu et nyt tema, der er vokset frem siden slutningen af sidste år og i løbet af 2022, som er den dominerende faktor i dansk og europæisk økonomi ifølge Palle Sørensen: energipriserne.

- Vi tror, at energikrisen bliver den trendsættende begivenhed de kommende måneder: Hvor meget skal borgerne skrue ned for privatforbruget for at betale de her rekordhøje energiregninger, der dumper ind i postkassen, siger han.

Danmarks Statistiks tal for antallet af beskæftigede er korrigeret, så de tager højde for vanlige sæsonudsving.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: