Annonce:
Annonce:

Forbud mod minkavl udløber

Ved årsskiftet udløber det midlertidige forbud mod hold af mink. Det sker efter en vurdering fra Statens Serum Institut

Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Et af de måske mest omdiskuterede danske forbud udløber ved årsskiftet, når det midlertidige forbud mod minkavl ophæves.

Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Regeringens beslutning om at lade forbuddet mod minkavl udløbe kommer, efter Statens Serum Institut (SSI) har foretaget en vurdering af 'risikoen for folkesundheden'.

Krav til smitteforebyggelse
'SSI har vurderet, at risikoen for folkesundheden vil være begrænset ved en genåbning af en betydeligt reduceret minkproduktion i januar 2023 og indførelse af en række smitteforebyggende tiltag beskrevet i veterinær- og sundhedsmyndighedernes model til håndtering af COVID-19 i minkbesætninger,' lyder det i pressemeddelelsen.

Annonce:

Disse myndigheder har lavet en model med krav til smitteforebyggende tiltag til håndtering af Covid-19, som minkavlerne skal implementere og efterleve for at kunne genoptage minkerhvervet efter årsskiftet.

Fredag eftermiddag har fødevareminister Rasmus Prehn (S) inviteret minkbranchen til et møde, hvor Fødevarestyrelsen og SSI vil gennemgå de smitteforebyggende tiltag.

'Handler om folkesundheden'
I pressemeddelelsen udtaler ministeren:

- For regeringen har det ene og alene handlet om folkesundheden, når det kommer til spørgsmålet om minkavl i Danmark. Derfor har det også været den afgørende faktor, at sundhedsmyndighederne har fundet det forsvarligt, at minkproduktion genoptages i Danmark.

Annonce:

- På baggrund af veterinær- og sundhedsmyndighedernes vurderinger er der derfor truffet beslutning om, at vi kan lade det midlertidige forbud udløbe, mens vi af hensyn til folkesundheden indfører en række smitteforebyggende tiltag i minkbesætningerne. Vi har haft møder med minkbranchen om forventningerne, og jeg ser frem til at gennemgå modellen med branchen, lyder det videre fra Rasmus Prehn.

Regeringen besluttede i november 2020, at alle mink i Danmark skulle aflives på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Der viste sig ikke at være lovhjemmel til at aflive alle mink, og beslutningen kostede i samme måned jobbet for daværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Det er Mette Frederiksens egen skyld, at hun tvinges til at udskrive valg i utide
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: