Genåbning sender overskuddet op hos McDonald's og Coca-Cola

Færre lukkede restauranter og en appetit på større menuer betyder højere salg og overskud hos McDonald's

McDonald's har i tredje kvartal øget sit salg med 14 procent til 40 milliarder kroner. (Arkivfoto) Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
McDonald's har i tredje kvartal øget sit salg med 14 procent til 40 milliarder kroner. (Arkivfoto) Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix

McDonald's har haft højere salg i de seneste måneder, hvor fastfoodgiganten har nydt godt af, at flere restauranter har holdt åbent.

I tredje kvartal er salget steget med 14 procent til knap 40 milliarder kroner.

McDonald's fremhæver i regnskabet, at der har været færre lukkede restauranter i lande som Storbritannien, Canada, Frankrig og Tyskland.

På hjemmebanen i USA er omsætningen gået op, hvilket skyldes, at der har været større appetit for de store menuer. Samtidig har McDonald's sat priserne op, hvilket også har været med til at skæppe i kassen.

Til gengæld har en massiv coronanedlukning i Australien betydet lavere salg i den del af verden.

McDonald's kommer samlet ud af kvartalet med et overskud på 13,7 milliarder kroner. Det er 22 procent højere end sidste år.

Der er omkring 39.000 McDonald's-restauranter i verden.

Forretningsmodellen er primært franchise, hvor andre driver restauranterne ud fra et fast koncept og sender en del af pengene tilbage til McDonald's-koncernen.

Genåbningen har også smittet af på regnskabet hos Coca-Cola i tredje kvartal.

Omsætningen er steget med 16 procent til 64 milliarder kroner. Samtidig er overskuddet øget med 42 procent til 15,8 milliarder kroner.

Koncernen skriver i regnskabet, at væksten har været mest mærkbar i Europa, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika.

Coca-Colas forretningsmodel er skruet sammen, så opgaven med at brygge og tappe er lagt ud til lokale bryggerier.

I stedet tjener Coca-Cola penge på at sælge koncentrat og få procenter af salget, men slipper så for at have udgifter til produktion, distribution og salg.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri