Gik konkurs: Nu åbner BR nye legetøjsbutikker

BR satser også på at ombygge butikker, så de også indeholder legeområder og aktiviteter

Følg Erhverv

Først gik ejeren af Fætter BR konkurs og lukkede alle butikker, så blev kæden overtaget af Salling Group og genåbnet. Nu åbner to helt nye legetøjsbutikker.

Det skriver Finans.

300 Fætter BR og Toys'R'US-butikker i Norden måtte dreje nøglen om, efter at Top-Toy-koncernen gik konkurs i 2018. På det tidspunkt havde selskabet tabt 149 millioner kroner på driften i dets seneste regnskabsår.

Salling Group, der også ejer Føtex, Netto og Bilka, købte efterfølgende rettighederne til varemærket og det danske varelager fra konkursboet.

71 butikker i Danmark forblev lukkede, men dagligvaregiganten valgte at genåbne 26 BR-butikker over hele landet.

Åbner legeområder
De to nye butikker åbner til efteråret i Gentofte og storcentret Waves i Hundige.

- Hidtil har de 26 butikker været fint, men vi har fundet muligheder i markedet for at udvide. Der slår vi til. De to butikker passer godt ind i vores øvrige placeringer, siger kædechef for BR-legetøjsbutikkerne Charlotte From til Finans.

Problemerne i Top-Toy var ifølge selskabet selv øget digitalisering, flere konkurrenter og ændrede legevaner hos børn. Blandt andet derfor satser BR derfor på at ombygge butikker, så de også indeholder legeområder og aktiviteter.

- Vi skal i høj grad have forbrugerne ud i butikkerne, hvor vi skal skabe oplevelser og inspiration. Mange ting er flyttet online, men jeg tror på den fysiske butik, så det arbejder vi med, siger Charlotte From.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.