Annonce:
Annonce:

Handel med Evergrande-aktier indstillet

En større meddelelse ventes angående den gældsplagede gigant, hvorfor handelen med aktier er indstillet

Sydbanks analysechef, Jacob Pedersen, forklarer krisen i Evergrande.

Annonce:
Følg Erhverv

Handelen med akter for den gældsplagede kinesiske ejendomsgigant Evergrande er mandag morgen dansk tid blevet suspenderet på børsen i Hongkong.

Det skriver flere medier, heriblandt The Guardian.

Ifølge Evergrande selv skyldes det, at virksomheden vil udsende 'en meddelelse, der indeholder information om en større transaktion'.

Ifølge The Guardian spekuleres der i, at Evergrande er på vej til at sælge en stor del af virksomheden fra.

Således melder kinesiske medier, at en anden kinesisk ejendomsgigant, Hopson Development, vil købe 51 procent af Evergrandes ejendomsafdeling. Prisen er anslået til at være over 33 milliarder danske kroner.

Annonce:

Aktier falder
Meldingen om indstillingen af handlen med Evergrande-aktierne har fået det asiatiske aktiemarked til at falde markant, melder The Guardian. Hang Seng-indekset i Hong Kong er således faldet 2,5 procent mandag, mens Nikkei 225-indekset i Japan er faldet godt én procent.

Den nye meddelelse om Evergrande kommer få dage efter, at virksomheden ikke formåede at afdrage på en større udenlandsk gældspost. Det er anden gang på kort tid, at virksomheden ikke formår at betale sine udenlandske kreditorer. til gengæld har Evergrande ifølge The Guardian været bedre til at betale sine kinesiske kreditorer.

Ifølge analytiker Ezien Hoo skal den nye udvikling ses som et tegn på, at Evergrande forsøger at skaffe nogle penge til at betale deres kreditorer.

- Jeg er ikke sikker på, at det her nødvendigvis betyder, at virksomheden har opgivet at overleve, især fordi det at sælge et aktiv betyder, at det stadig forsøger at skaffe penge til at betale regningerne, siger han til The Guardian.

Annonce:

Korthus ramlede
Hele verden har fulgt med i de massive problemer, ejendomsgiganten Evergrande er løbet ind i på det seneste. Krisen kommer, efter at de har opbygget en tårnhøj gæld efter årevis med investeringer og yderligere lån.

Et øget fokus hos den kinesiske regering på tilbagebetaling af gæld har imidlertid betydet, at festen for alvor er stoppet for giganten, og investorer verden over har været bekymret for, om et kollaps hos Evergrande - der har passiver svarende til to procent af Kinas BNP - vil udløse en ny finanskrise.

Der bliver derfor holdt vågent øje med, om den kinesiske regering vil gribe ind for ikke at risikere en dominoeffekt, hvis Evergrande kollapser, men foreløbig har styret forholdt sig i ro - tilsyneladende for at lade Evergrande-eksemplet stå som en lærestreg for branchen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: