Annonce:
Annonce:

Handelsbanken forudser minusvækst næste år i Danmark

Ifølge Handelsbankens prognose vil højere inflation og højere renter tvinge dansk økonomi i bakgear næste år

Handelsbanken kommer onsdag med dystre forudsigelser for dansk økonomi. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Handelsbanken kommer onsdag med dystre forudsigelser for dansk økonomi. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Dansk økonomi går en svær tid i møde, hvis man skal tro Handelsbankens økonomer, der onsdag har udgivet en ny prognose.

Den siger nemlig, at vi næste år vil opleve en negativ bnp-vækst på 0,7 procent - altså at økonomien bevæger sig baglæns.

- Hvis jeg sætter mig ned og laver en liste over positive og negative ting, så fylder det negative ting meget mere, og jeg har svært ved at se, hvad der skulle kunne ændre afgørende ved det, når vi kigger frem mod de næste kvartaler.

- Allerede, da vi lavede vores forrige prognose i maj måned, var der en masse mørke skyer, der trak hen over landet, og de er altså blevet til en storm nu, siger Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken.

Annonce:

Det er først og fremmest inflationen, der vil bremse væksten. Banken tror ikke, at prisstigningerne har toppet endnu, og når inflationen gør det, vil den være længere tid om at vende tilbage til normalen igen.

Det betyder, at danskernes købekraft bliver væsentligt forringet, samtidig med at centralbankerne hæver renterne i forsøget på at slå inflationen ned.

- Centralbankernes vigtigste opgave lige nu er at forsikre os om, at de gør alt, hvad de kan for at bekæmpe inflationen. På den måde gør de det, de skal. Problemet er bare, at de er kommet for sent i gang, og derfor brager det så voldsomt igennem, som det gør nu, siger Jes Asmussen.

De stigende renter vil sætte sig i boligpriserne, som forventes at falde med mellem 15 og 20 procent på landsplan, og det vil igen få mange til at holde igen med forbruget.

Det kombineret med svækkede eksportmarkeder fører alt i alt til, at vi ifølge Handelsbanken vil skulle igennem en periode på mindst fire kvartaler med negativ vækst.

Annonce:

- Det er fortsat vores forhåbning, at vi vil se en vis bedring i økonomien igen i løbet af 2023, men vi må også erkende, at usikkerheden om de økonomiske udsigter lige nu er betydelig, hvor blandt andet Europas håndtering af energikrisen nok kommer til at få afgørende betydning, siger Jes Asmussen.

Senere onsdag præsenterer Nationalbanken sin prognose for dansk økonomi.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: