Heftigt rentesmæk: Højeste i ti år

Ugens auktioner på de variabelt forrentede lån har været ekstraordinært dyr for boligejerne

De boligejere, der skal have ny rente på sit F3 eller F5-lån til juli måned, skal grave dybt i lommerne. Foto: Michael Hansen
De boligejere, der skal have ny rente på sit F3 eller F5-lån til juli måned, skal grave dybt i lommerne. Foto: Michael Hansen
Følg Erhverv

1100 kroner mere om måneden.

Sådan lyder ekstraregningen per lånt million kroner efter skat til de boligejere, der skal have ny rente på deres F3-lån første juli.

Onsdag holdt Totalkredit auktion på både F3 og F5-lånene, og det blev til den højeste rente i ti år for begges vedkommende. Ekstraregningen ser ud til at blive størst for det kortere af de to lån.

'Det endelige resultat for F3 betyder, at F3-lånerne kan se frem til en markant højere ydelse, end de har betalt de seneste tre år. De har hidtil haft en rente på -0,28 procent og kan altså få en rente på 1,5 procent.

'Det vil i kroner og ører betyde, at F3-lånerne skal have 1100 kr. mere op af lommen hver måned efter skat i de kommende tre år på et afdragsfrit lån på 1 mio. kr.,' skriver privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank i en mail.

Rekorden for de laveste renter på flekslån blev sat på en auktion hos Totalkredit i august 2019, hvor F1 endte på -0,41 procent, F3 på -0,57 procent og F5 på -0,53 procent.

Gør ondt
For F5-lånernes vedkommende ser renten ud til at stige fra 0,37 procent til omkring 1,9 procent og byder dermed på en ekstraregning i omegnen af tusinde kroner mere om måneden per lånt million.

Først når den sidste auktionsdag med F5-lån er afholdt fredag, vil den endelige rente ligge fast. Renten fastsat efter de enkelte handelsdage regnes ud, så alle F5-lånere får samme rente.

Men ikke kun de stigende renter bider hos de boligejere, der får ny rente om lidt.

'Renterne tager det dybeste greb i lommerne hos boligejerne i ti år med denne rentefastsættelse. Det er ikke kun den højere ydelse, som lægger beslag på budgettet, men også de kraftigt stigende forbrugerpriser. Vi skal kun tilbage til auktionen i november sidste år for at finde F3 i negativt territorium, og det vidner om med hvilken hast renterne er steget,' skriver Brian Friis Helmer.

Den voldsomme inflation, der ikke er set højere siden 80'erne bunder særligt i ekstremt høje priser på naturgas og olie, der også rammer boligejerne.

Fast rente
Udgifterne ved et nyt fastforrentet realkreditlån er også eksploderet den seneste tid, hvor et lån med fast rente i 30 år har nået fire procent.

Det er selvsagt dårligt nyt for dem, der ønsker at optage et nyt lån, men det har været godt nyt for boligejere med lån med en rente på to procent eller under.

De kan nemlig lægge lånet om til den højere rente og i samme ombæring skære en stor luns af restgælden.

Der er dog visse ting, du skal være opmærksom på.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind