Annonce:
Annonce:

Holch-Povlsen forgyldt af kontroversielt firma

Pengene vælter ind hos Anders Holch-Povlsen, der har kastet sig over en svensk forbrugsgigant

Holch-Povlsen har også investeret i FC Midtjylland. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Holch-Povlsen har også investeret i FC Midtjylland. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Med en enorm investering i den svenske forbrugsvirksomhed Klarna er Anders Holch-Povlsens formue eksploderet.

Tal fra Bloomberg viser, at han i 2020 ejede ti procent af virksomheden, der i juni 2021 blev værdisat til svimlende 285 milliarder kroner - en stigning, der bidraget til, at Holch-Povlsen nu vurderes til at være god for mere end 81,5 milliarder kroner.

Men spørger man Forbrugerrådet Tænk, spekulerer Klarna med danskeren som storaktionær på at tjene styrtende på forbrugerens uheld.

- Det er en kæmpestor virksomhed i Sverige, og nu er de på vej til Danmark. Holch-Povlsen er en god forretningsmand, så han går ikke ind i det uden at kunne tjene penge på det, siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen til Ekstra Bladet og uddyber:

Annonce:

- Ud fra hans investering må det blive en lukrativ forretning, og det gør også, at jeg tænker, at det ikke bliver et lille nålestik - det bliver stort, når han går ind i det. Som erhvervslivet siger, er der kun en til at betale regningerne, og det er forbrugerne.

Klarna overgår Bestseller

Med en rasende stigning i værdiansættelse i Klarna er den investering nu Holch-Povlsens største position.

Det skriver Bloomberg.

Klarna overgår altså Bestseller, som hans far grundlagde i 1975. Holch-Povlsen ejer ligeledes positioner i Zalando, Asos og Numis.

Samtidig er han Skotlands største privat landejer.

Han er ifølge Bloomberg er nummer 173 på listen over verdens rigeste.

Finansmediet beregner, at hans formue det seneste år er steget med 37,5 procent til 12,9 milliarder dollars, svarende til 81,5 milliarder kroner.


Advarer forbrugerne
Fra Forbrugerrådet Tænk lyder det, at man skal være opmærksom på at gøre brug af Klarnas tjeneste, der er baseret på, at forbrugerne kan udskyde betalinger.

- Det er et foretagende, der er med til at skrue forbruget op hos nogle, der nok i virkeligheden ikke har råd til det. Pludselig har du fået udskudt så mange betalinger, der lige pludselig vælter ind over dig, så det tipper dig af pinden.

- Det er sneboldeffekten - og det er jo ikke A.P. Møller, de adresserer. Det folk, der er nemme at overtale og svage til at styre økonomien, siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen.

- Og hvad er konsekvenserne af ikke at betale? Problemet er ofte med denne her type virksomheder, at hvis man misser en betaling, får man et økonomisk gok i nøden i form af gebyrer.

Kigger man på virksomhedens Trustpilot-side er det heller ikke lutter ros, som Klarna kan bryste sig af.

Således er 45 procent af anmeldelserne af virksomheden kategoriseret som 'dårlig', hvilket er den værste bedømmelse, man kan få på Trustpilot.

Ekstra Bladet har ønsket at få et interview med Anders Holch-Povlsen om hans investering, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: