Annonce:
Annonce:

Irmas gamle topchef giver op

Eksdirektør Alfred Josefsen opgiver sit forsøg på at redde Irma. Coop vil ikke komme med pris, siger han

Irma i Borgergade i København, tirsdag den 31. januar 2023. Coop vil samle de største butikker fra kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i en kæde, som skal hedde
Irma i Borgergade i København, tirsdag den 31. januar 2023. Coop vil samle de største butikker fra kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i en kæde, som skal hedde "Coop". Dag'li Brugsen og Fakta bliver til Brugsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Erhverv

Den tidligere administrerende direktør i Irma Alfred Josefsen opgiver sit forsøg på at redde butikskæden.

- Vi må gi' op!, indleder han i en pressemeddelelse onsdag.

Alfred Josefsen var direktør for Irma fra 1999 til 2012.

I pressemeddelelsen fortæller han, at han har talt med mange mulige investorer, som har været positivt stemt for at hjælpe med redningen af detailkæden.

- Som tidligere direktør har jeg ikke kunnet holde mig i ro, men har forsøgt at gøre, hvad jeg kunne for at ændre beslutningen og redde Irma, siger Alfred Josefsen.

Coop har ifølge Alfred Josefsen dog ikke været til at forhandle med.

- Tværtimod har Coop nægtet at kommunikere en ønsket salgspris, og derved falder hele intentionen om at undersøge andre veje og muligheder til jorden.

Annonce:

Coop pointerer over for Ritzau onsdag eftermiddag, at Coop for mere end tre måneder siden engagerede Alfred Josefsen til at finde en køber.

- Det er ikke lykkedes hverken ham eller os at finde en aktør, der måtte og ville have den nødvendige skala og infrastruktur til at koble Irma på samt naturligvis de finansielle midler til en sådan milliardinvestering, skriver Coop til Ritzau som svar på kritikken.

Nyheden om Irmas lukning blev offentliggjort den 31. januar.

Det førte til, at de to tidligere direktører Jan Larsen og Alfred Josefsen gav udtryk for, at de ville gøre en indsats for at redde den 137-årige kæde.

Også blandt mange borgerne vækkede beslutningen om at lukke Irma stærke følelser.

På et opslag på Irmas facebookprofil er der 5534 kommentarer fra brugere, som meddeler deres ærgrelse og utilfredshed.

Facebookgruppen Bevar Irma er onsdag eftermiddag oppe på 18 tusinde medlemmer.

Den første Irma-butik åbnede i 1886. I dag er der 65 Irma-butikker på landsplan. Butikkerne findes kun på Sjælland og primært i Københavnsområdet.

Fra 1. april og året ud vil Irma-butikkerne lukke eller blive omdannet til Coop-, Brugsen- eller 365-discount-butikker.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: