Kendt advokat handler med storspekulant

Christiania-advokaten Knud Foldschack var i 2018 med til at sælge en ejendom til kontroversielle Blackstone. Selv siger han, at hvis han havde kunnet forhindre salget, havde han gjort det

Følg Erhverv

Kender du noget til sagen? Så kan du kontakte journalisten direkte på mgs@eb.dk.

Christiania-advokaten Knud Foldschack er efterhånden blevet kendt som de svages beskytter, der bruger sin jura-ekspertise til at hjælpe både Syriensbørn, Christiania og Ungdomshuset.

Det er dog knap så kendt i den brede offentlighed, at Knud Foldschack også har handlet med en omstridt boligspekulant.

I 2018 solgte Foldschack nemlig en ejendom på Nørrebrogade 41 i København, som han selv ejede 25 procent af, til ingen andre end boligspekulanterne fra Blackstone.

Det kan Ekstra Bladet nu afsløre.

De sidste 75 procent var ejet af boet efter hans mangeårige ven og forretningspartner Hans Louis Zøllner, hvis børn Knud Foldschack kender vældig godt, ifølge ham selv.

Ejendommen blev solgt for hele 72 millioner kroner, hvilket betyder, at Foldschack kunne hive 18 millioner kroner hjem på den handel.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Disse sager er Knud Foldschack kendt for

- Advokat for Fristaden Christiania

- Advokat for Ungdomshuset Jagtvej 69

- Advokat for Syriensbørnene

Der er derudover udgivet flere bøger om Knud Foldschacks advokatliv. Herunder "Foldschack: Knud den Heldige" af Lene Johansen, der tegner portrætter af Knud Foldschack i rejsen mod positionen som de svages beskytter.

Senest udgav han i 2021 selv bogen "Med God Ret", der omhandler Foldschacks retfærdighedssans, hvor han selv siger "Retfærdighed er for mig et juridisk begreb, der ikke kan gradbøjes".

Blackstones strategi
- Strategien er meget simpel. Vi kalder den "buy it, fix it, sell it".

Sådan siger Jon Gray, der er chef for Blackstones ejendomsafdeling i en reklamevideo fra 2013.

Strategien går grundlæggende ud på, at man køber en ejendom, som man forbedrer og derefter sælger til en højere pris - og strategien har stemplet Blackstone som nogle af de mest griske boligspekulanter.

Foldschack og Zøllner købte Nørrebrogade 41 tilbage i 2012 for 29 millioner kroner. Herefter fik de tilladelse af Københavns Kommune til at udvide den med seks nye taglejligheder, og de renoverede også facaden.

I 2018 blev ejendommen så solgt til netop Blackstone for 72 millioner kroner.

Kæmpede mod spekulation
Knud Foldschacks handel med Blackstone står i skærende kontrast til hans virke som som advokat for både Ungdomshuset og Christiania.

Især i sidstnævnte har Foldschack nemlig kæmpet for at undgå, at boligspekulanter skulle få adgang til Christiania.

"I stedet er fristaden nu endegyldigt udtaget af den destruktive spekulation, der har gjort så enorm skade på resten af landets boligmarked," skrev Foldschack i 2012 i en kronik i Politiken, blot få måneder efter han havde købt Nørrebrogade 41.

Også under normaliseringen af Christiania var Knud Foldschack ude med riven efter boligspekulanter.

- Hvis alle mulige boligspekulanter og frustrerede kællinger fra Hellerup flytter ud til Christiania, så bliver det fristadens død, sagde han i 2006 til Urban.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan ser ejendommen på Nørrebrogade 41, som blev solgt til Blackstone for 72 millioner kroner, ud nu. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Sådan ser ejendommen på Nørrebrogade 41, som blev solgt til Blackstone for 72 millioner kroner, ud nu. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Det beklager jeg
- Hvorfor valgte du at sælge ejendommen på Nørrebrogade 41 til Blackstone?

- Det skal du jo spørge dem, der ejer den (Hans Louis Zøllners arvinger, red.), om. Det var et større dødsbo, som ejede nogle ejendomme i København. I og med der skulle betales nogle afgifter, så valgte man som ejer at sælge ejendommen. Det var ikke en beslutning, jeg var med til at træffe, siger Foldschack.

- Du havde ikke kontrol over dine 25 procent?

- Nej.

- Hvad er din holdning til Blackstones metoder?

- Hvis jeg dengang havde vidst, hvordan Blackstone opfører sig, og hvis jeg havde mulighed for det, så havde jeg ikke solgt den ejendom.

- Fortryder du det?

- Jeg kan jo ikke fortryde, at jeg ikke kunne forhindre det.

- Hvordan harmonerer det her salg med at være advokat for Christiania og Ungdomshuset og bredt anerkendt være de svages beskytter?

- Nu er det jo ikke forbudt at være advokat. Det afgørende er, at man overholder reglerne, og jeg ville aldrig nogensinde have solgt den ejendom, hvis jeg kunne forhindre det.

- Det salg og de 25 procent er ikke noget, jeg er stolt af. Det beklager jeg sådan set.

- Blackstone kalder deres strategi for "buy it, fix it, sell it". Det passer jo meget godt med, at I på Nørrebrogade 41 fik i lavet nye taglejligheder og facade og så solgte den bagefter. Var I inspireret af Blackstones strategi?

- Nej, det var vi ved Gud i himlens navn ikke. Jeg ejede 25 procent af den ejendom, og det var ikke mig, der bestemte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

LLO: Blackstone overbød
Direktør i Lejernes Landsorganisation, Claus Højte, mener, at der var især ét rødt flag, da Blackstone begyndte at købe ejendomme.

- De købte jo alle ejendommene for næsen af alle andre, fordi de gav så vildt høje priser. Så når man er ved at sælge en ejendom, og nogen lige pludseligt byder en pris, der er meget højere end alle andres, så er der måske grund til at tænke sig om, siger han.

Desuden kender han ikke til nogen udlejere eller ejendomsejere, der tænker på andet end penge.

- Ejendomshandel er jo ejendomshandel. Jeg kender ikke til nogen udlejer, der ville tage hensyn til lejerne. Det gør jeg faktisk ikke. De, jeg kender til, sælger til højeste pris, om det så er Fanden selv, der byder, siger Claus Højte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Vi er gået efter den højeste pris
De tre arvinger efter Hans Louis Zøllner bekræfter til Ekstra Bladet, at de havde majoriteren, og at Knud Foldschack derfor ikke havde det store at skulle have sagt i salget.

- Vi havde den største majoritet, og vi er gået efter den højeste pris. That's it, fortæller Kristiane Zøllner.

Arvingerne ønsker dog ikke at fortælle, hvilken rolle Knud Foldschack spillede i at finde en køber til ejendommene.

- Det kan jeg slet ikke svare dig på her og nu. Det var en proces, der tog fire måneder, siger Frederik Zøllner.

- Jeg kan sgu ikke huske det, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er jo en tre-fire år siden, siger Karl Johan Zøllner.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.